DI: Nyt branchefællesskab samler hele byggeriet

På generalforsamlingerne i DI Dansk Byggeri og DI Byg, der netop er blevet afviklet tirsdag den 31. august, er det blevet besluttet at sammenlægge de to branchefælleskaber i et nyt branchefællesskab, der kommer til at hedde DI Byggeri.
Ambitionen med sammenlægningen er at samle hele byggeriets værdikæde – lige fra internationale producenter til den udførende SMV-virksomhed – i en stærk samlet organisation, der repræsenterer 6.707 medlemmer og 119.976 medarbejdere. Målet er at gøre DI Byggeri til den absolut førende og samlende repræsentant for en ansvarlig, produktiv og bæredygtig bygge- og anlægsbranche.
Claus Bering, der netop er blevet valgt som formand for det nye branchefælleskab ved et konstituerende bestyrelsesmøde, er meget glad for udfaldet af dagens to generalforsamlinger.
- Vores ambition er at samle hele byggeriets værdikæde i et samlet og styrket fællesskab. En sammenlægning mellem DI Dansk Byggeri og DI Byg er derfor en helt naturlig forlængelse af sammenlægningen mellem DI og Dansk Byggeri fra sidste år. Ved at stå samlet kan vi bedre finde brede løsninger på branchens fælles udfordringer, herunder bæredygtighed, digitalisering og produktivitet, fortæller Claus Bering, formand for DI Byggeri.
Siden 1. september 2020 har der i Dansk Industri været to branchefællesskaber, der repræsenterer bygge- og anlægsbranchen.
Værdikæden bliver samlet
- De fleste virksomheder i vores branche står med fælles udfordringer. Det drejer sig om grøn omstilling, nye teknologier og samarbejdsformer på tværs af værdikæden. Ved at slå kræfterne sammen kan vi skabe bedre løsninger og rammer til gavn for alle aktører i branchen. Derudover vil det også blive nemmere at få adgang til politikernes ører, når vi taler med fælles stemme. Kort sagt giver sammenlægningen os en stærkere platform til at varetage vores fælles udfordringer, siger Ole Sander, næstformand for DI Byggeri.
Også i DI’s direktion vækker sammenlægningen glæde. Anders Søndergaard Larsen, medlemsdirektør i DI, udtaler følgende:
- DI Byggeri repræsenterer en forenkling og samling af mange gode kræfter her i DI. Det vil komme til stor gavn for såvel medlemmerne som i forhold til en række vigtige samfundsdagsordner. Byggebranchen er meget vigtig for både dansk økonomi, for arbejdspladser og for udviklingen af Danmark. Derfor er det glædeligt at virksomheder på tværs af branchen nu kan tale med en samlet og endnu stærkere stemme, siger han.
Sammenlægningen sker allerede 1. september 2021, hvor branchefællesskabet DI Byggeri vil være en realitet.
DI Byggeris bestyrelse:
- Claus Bering, adm. direktør, CRH Concrete, formand
- Christian Dahl Pedersen, murermester, Murermester J. Ole Pedersen A/S, næstformand
- Ole Sander, adm. direktør, Norisol A/S, næstformand
- Britta Korre Stenholt, CEO, STARK Danmark
- Henrik Holm, adm. direktør, Granly Tømrer- & Snedkerforretning A/S
- Henrik Mielke, adm. direktør, Enemærke & Petersen
- Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President, Rockwool A/S
- Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Per Aarsleff A/S
- Mads Raaschou, snedkermester, Raaschou Inventarsnedkeri A/S
- Martin Skou Heidemann, tømrermester, Skou Gruppen A/S
- Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland A/S
- Morten Knudsen, direktør, MP Construction A/S
- Palle Bjerre Rasmussen, CEO, NCC Danmark A/S
- Peer Leth, adm. direktør, Troldtekt A/S
- Søren Leerskov Rasmussen, adm. direktør, Bo Michelsen A/S
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron på benr@di.dk eller 2830 5452
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse
NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.
DI: Spektakulært råderum skabt af erhvervslivet23.6.2025 11:14:04 CEST | Pressemeddelelse
Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri
DI: Ny kurs for udviklingspolitikken lover godt for fremtiden20.6.2025 12:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og forligspartiernes nye udviklingspolitiske strategi vil koble økonomisk diplomati og udvikling. Det vil øge handelssamarbejde skabe mere vækst, samarbejde og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, mener DI. Samtidig er rummer strategien gode muligheder for danske virksomheder.
Ny rekord: Eksporten af energiteknologi når ny milepæl20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten. Det er første gang, at eksporten af energiteknologi når over 100 mia. kr.
DI: Regeringen har sat den rigtige kurs. Nu skal vi gøre EU-formandskabet til et vendepunkt for Europa19.6.2025 13:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne og de europæiske samfund står i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, hvor vi har høje energipriser og en grøn omstilling, der ikke går hurtigt nok. Europas svækkede konkurrenceevne skaber usikkerhed om vores jobs og vores velstand. Det danske formandskab er en unik chance for at sætte dagsordenen og en ny kurs for Europa. Den chance lægger regeringen op til at gribe i prioriteterne for formandskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum