Regler for ansættelse af fleksjobbere i ægtefællers virksomheder bliver lempet
Siden 2008 har det kun været muligt at blive ansat i fleksjob som lønmodtager i sin ægtefælles personligt ejede virksomhed. Denne ordning udvides nu, så man også kan komme i fleksjob i sin ægtefælles selskab. Bekendtgørelsen vil efter en kort høringsperiode træde i kraft den 8. september.
Fleksjob i ægtefælles virksomhed vil i begge tilfælde være omfattet af reglerne for ansættelse i fleksjob med fleksløntilskud som lønmodtager. En person kan fortsat ikke blive ansat som lønmodtager i fleksjob i en virksomhed, som pågældende selv er medejer af, da vedkommende betragtes som selvstændig. I stedet kan man få tilskud til selvstændige, hvis betingelserne er opfyldt.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard:
- Det glæder mig, at vi nu får udvidet mulighederne for, at man kan blive ansat som lønmodtager i fleksjob i ægtefællens virksomhed. På den måde bliver reglerne også ens for de forskellige virksomhedsformer og lettere at forstå og finde rundt i for både fleksjobbere, virksomheder og kommuner. Jeg vil gerne takke ordførerne fra Folketingets øvrige partier for et godt og konstruktivt forløb, og jeg er glad for den brede politiske opbakning, der har været til de nye regler.
Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen:
- Venstre har i lang tid kæmpet for at få ændret reglerne. Jeg er derfor utroligt glad for, at det nu er lykkedes at sikre, at man nu også kan blive ansat i et fleksjob i ægtefælles virksomhed, hvis denne er drevet i selskabsform. Derigennem skaber vi mere tidssvarende regler og fjerner usikkerheden hos rigtige mange familier.
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted:
- Jeg er tilfreds med, at der med de ændrede regler gives bedre mulighed for, at ansatte ægtefæller kan få fleksjob i deres ægtefælles virksomhed. Det er en stor lettelse for mange selvstændige.
Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge:
- SF er glad for at række en hånd til lønmodtagere, som ikke kan varetage et almindeligt fuldtidsjob. Alle parter vinder med denne aftale. For nogle mennesker er fleksjob lige præcis løsningen for at kunne passe et job. Derfor skal vi gøre det lettere og mere fleksibelt at finde disse arbejdspladser, bl.a. i ægtefællers virksomheder.
Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa:
- Jeg forstår godt frustrationen hos de mange mennesker, der har haft svært ved at finde hoved og hale i reglerne om fleksjob i ægtefælles virksomhed. Derfor er vi i Radikale Venstre glade for, at vi nu kan levere en konkret løsning på en helt reel udfordring.
Beskæftigelsesordfører For Enhedslisten, Victoria Velásquez:
- Det er rigtig positivt, at det faktisk er lykkedes at nå et resultat. Både konkret for de mennesker, for hvem det gør en forskel, og også fordi det giver håb for, at der til gennemgangen af fleksjob-reformen i efteråret, at der godt kan lægges et pres, der rent faktisk skaber de tiltrængte forbedringer, som der virkelig er brug for.
Politisk ordfører for Kristendemokraterne, Jens Rohde:
- Det er sund fornuft, at vi nu udvider mulighederne for at blive ansat som lønmodtager i fleksjob i ægtefællens virksomhed. Det bliver samtidig mere logisk for alle, hvordan reglerne skal forstås.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Adopterede ligestilles med danskere født i riget og andre grupper undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene11.6.2025 15:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Forældre i sorg eller med indlagte spædbørn får bedre vilkår11.6.2025 15:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har vedtaget nye regler, der skal give større tryghed for forældre, der mister et barn eller har nyfødte indlagt over længere tid.
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum