UNICEF Danmark

Populær garnvirksomhed donerer over 600.000 kroner til UNICEFs arbejde i Afghanistan

30.8.2021 14:59:29 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Del
Den familieejede garnvirksomhed Knitting for Olive donerede forrige fredag intet mindre end 626.417 kroner til UNICEF Danmarks akutte indsamling til børnene i Afghanistan. De donerede ubeskåret virksomhedens omsætning for fredag den 20. august til verdens største børneorganisation – og det valgte deres kunder at støtte godt og flot op om.
Skærmbillede fra Instagram - Knitting for Olives profil
Skærmbillede fra Instagram - Knitting for Olives profil

Afghanistan er et af de farligste lande at vokse op i 
Da Taleban i forrige uge overtog magten i Afghanistan, fik UNICEF ekstra travlt med akut at indsamle midler til humanitær nødhjælp til de mere end 10 millioner påvirkede børn. Landet var i forvejen et af de farligste lande at vokse op i – og nu er situationen blevet endnu mere desperat for børnene. I de nyoprettede flygtningelejre omkring Kabul yder UNICEF og partnere lige nu akut psyko-social-støtte til børnene og er i fuld gang med at oprette sikre frirum for børn og deres forældre. Ligeledes er der akut behov for nødhjælp som medicin, mad, rent vand, hygiejneudstyr og behandling mod underernæring.

Garnshop med hundredtusinder fans donerer sekscifret beløb til UNICEFs arbejde i Afghanistan 
Derfor bad UNICEF Danmark mandag den 16. august danskerne om hjælp – og den appel hørte man hos den Knitting for Olive, som er en webshop og fysisk butik, der både sælger populære strikkeopskrifter og miljøvenligt garn. Knitting for Olive annoncerede over for sine 293.000 følgere på Instagram, 12.900 følgere på Facebook og på deres hjemmeside onsdag den 18. august, at man fredag ville donere hele virksomhedens dagsomsætning ubeskåret til UNICEF Danmarks indsamling til Afghanistans børn.    

”Det er klart, at omkostningerne til garn og porto, lønninger og det tabte overskud skal trækkes op af vores lomme. Og måske bliver der købt lidt mindre garn de kommende uger. Men vi har det jo godt. Vi har råd til i vores liv at afgive lidt til dem, der ikke har,”udtaler Pernille Larsen fra Knitting for Olive, der driver virksomheden på Frederiksberg sammen med sin datter. Pernille tilføjer desuden, at de tidligere har haft lignende indsamlinger til andre NGO’er, men aldrig har modtaget så stort et beløb i ordre fra deres kunder før nu.

Knitting for Olives strikkeglade kunder kvitterede med ordre for intet mindre end 626.417 kroner, som nu er sendt direkte videre til nødhjælpsorganisationen. Og her er man utrolig taknemmelige for støtten:

”Jeg er fuldstændig blæst bagover af den flotte donation, som Knitting for Olive og deres kunder har givet os. At mærke den opbakning fra private virksomheder, og som her, bakket op af strikkende kunder med store hjerter, er noget, der imponerer mig. Og vigtigst af alt gør det, at vi kan få endnu mere hjælp frem til Afghanistans børn, der netop nu har så meget brug for, at vi ikke glemmer dem,” fortæller Karen Hækkerup, Generalsekretær i UNICEF Danmark, og fortsætter ”Og så gør det mig bare så stolt, at læse alle de støttende kommentarer til UNICEFs arbejde på Knitting for Olives sociale medier.”

Flot opbakning fra strikkeglade kunder og influencers 
Opslagene fra Knitting for Olive har mødt stor opbakning på virksomhedens sociale medier med flere tusinde likes og mere end 100 positive kommentarer. Herudover, har influencers inden for strik, som Petit Knit, Spektakel Strik og My Favourite Things Knitwear m.fl. også støttet op om Knitting for Olives donation med flotte omtaler og opfordringer til at støtte.

Hos UNICEF opleves den store donation fra Knitting for Olive som et led i en særdeles positiv tendens: Flere og flere privatpersoner ynder at støtte nødhjælpsorganisationer, som UNICEF, sammen med en virksomhed eller et forum, som de i forvejen har en positiv relation til i deres hverdag. Det kan f.eks. være ved at vælge at lægge en donation oven i kurven, når de køber et produkt. Det handler dels om, at det giver en let tilgængelig og uforpligtende mulighed for at hjælpe med mindre beløb.

For at se denne video fra www.unicef.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Kampagneside

Nøgleord

Kontakter

Maria Westh, Head of External Communications UNICEF Danmark, Mobil: +45 50 77 86 64 & Mail: MWesth@unicef.dk

Billeder

Skærmbillede fra Instagram - Knitting for Olives profil
Skærmbillede fra Instagram - Knitting for Olives profil
Download
Foto: UNICEF Afghanistan
Foto: UNICEF Afghanistan
Download
Foto: UNICEF Afghanistan
Foto: UNICEF Afghanistan
Download

Links

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse

Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye