Fremtidens turisme på Lollands Sydkyst – nu går arbejdet i gang
Femern-forbindelsen kommer til at ændre turismen på Lolland-Falster på mange måder: Det åbner op for nye markeder, når det bliver nemmere at komme fra Nordtyskland til Lolland, og med det nye forland får Lolland også mere at byde på.
”I byrådet er vi slet ikke i tvivl om, at der er store perspektiver i at udvikle turismen på Lolland, og selvom det kan virke, som om der er længe til, at tunnelen åbner, så er det nu, vi skal i gang med at tænke tanker og udvikle planer,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen og fortsætter:
”Det tager tid at skabe den nødvendige infrastruktur, og hvis vi skal tiltrække endnu flere investorer, har vi behov for en klar plan for de næste ti års udvikling.”
Udviklingsplan sætter retning
Lolland Kommune har sat gang i en omfattende indsats for at udvikle Lollands sydkyst, der her skal forstås som området fra Hyllekrog i øst til Nakskov Fjord og Nakskov by i vest. Der bliver et særligt fokus på strækningen fra Rødbyhavn til Hummingen, hvor der allerede i dag er en stor koncentration af turisme, og hvor etableringen af det vestlige forland kommer til at ændre det fysiske udtryk markant.
Indsatsen er støttet af Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme, og senest er der valgt rådgivere til at udvikle planen. Her er valget faldet på et team bestående af BARK Rådgivning, EFFEKT, Lars Bernhard Jørgensen og Robert C. Spies.
Den nye strategisk, fysiske udviklingsplan skal sætte retning, identificere værdier, potentialer, muligheder og udvikle nye indsatser – og det skal ske i samarbejde og dialog med borgere, erhvervsdrivende og andre lokale kræfter i området. Nogle vil blive kontaktet af konsulenterne med henblik på interviews, og alle vil få mulighed for at deltage i åbne møder.
”Vi kan allerede nu se, at investorer er begyndt at kigge mod Lolland, for de har fået øjnene op for det store potentiale på Lolland Sydkyst. Samtidig bliver det tydeligere for hver dag, der går, at der kommer til at ske store forandringer med området omkring Rødbyhavn. Derfor er det nu, at vi i fællesskab skal finde ud af, hvad det er for en fremtid vi ønsker, og hvordan vi gør visionerne til virkelighed. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at være med og gribe bolden, når vi i den kommende tid inviterer til dialog”, fastslår borgmester Holger Schou Rasmussen.
Vil du følge med?
Der vil løbende komme ny information og nye aktiviteter. Har man lyst til at følge med, kan man allerede nu tilmelde sig Lolland Kommunes nye nyhedsbrev om Lollands Sydkyst, hvor man kan læse om alt fra borgermøder og nye ideer til opgaver, der allerede er sat i gang eller rører sig i området.
Se mere info på Lolland Kommunes hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig det nye nyhedsbrev: www.lolland.dk/lollands-sydkyst
Læs desuden mere om indsatsen i Lolland Kommunes pressemeddelelse fra den 23. juni her: Styrket turismeindsats på Lollands Sydkyst | Lolland Kommune (ritzau.dk)
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Birgitte RønnowSektorchef for Strategi og Politik, Lolland Kommune
Tlf:29 38 83 19Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
Ny velkomstshop skal give tilflyttere en god start på Lolland20.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune lancerer nu en digital velkomstshop i samarbejde med lokale aktører. Velkomstshoppen skal gøre det nemmere for tilflyttere at finde sig til rette og blive en del af det lokale fællesskab. Med velkomsthoppen får nye borgere bedre mulighed for at gå på opdagelse i kommunens rige kultur- og fritidsliv.
Stærkt samarbejde sikrer lokal tandregulering til børn og unge i Lolland Kommune15.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i Lolland Kommune kan igen få tandregulering tæt på hjemmet. Det skyldes et godt og velfungerende samarbejde mellem kommunen og den private virksomhed Tandreguleringshuset, som siden januar 2025 har stået for behandlingen i Nakskov. Aftalen sikrer en stabil og fremtidssikret løsning, hvor faglighed og nærhed går hånd i hånd.
Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.
Tre kommuner med fælles forslag: Byg krigsskibe på Lolland26.4.2025 09:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner foreslår i fællesskab, at en del af Forsvarets kommende skibsproduktion placeres i Rødbyhavn, hvor der i forvejen er store fabriks- og havnefaciliteter klar til brug om få år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum