
Presseinvitation til konference: Hvordan hjælper vi voldsudøverne?

Alt for mange danskere bliver hvert år udsat for vold i en nær relation. Omkring 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold. Kigger vi på psykisk partnervold, er tallene dobbelt så høje.
De høje tal skal ned. Vold i nære relationer har både store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Og alle fortjener et liv uden vold.
Vi skal selvfølgelig hjælpe, de mennesker, som volden går udover. De fortjener al vores hjælp og støtte. Men skal vi volden til livs, er vi nødt til også at hjælpe de personer, der udøver den. Ellers vil volden fortsætte – og i værste fald eskalere.
Desværre får kun få personer i dag specialiseret hjælp og rådgivning til at bryde fri af volden og slippe den voldelige adfærd. Der er for få muligheder med for lange ventelister. Hos Dialog mod Vold, der hjælper voldsudøvere med at ændre deres adfærd, så de ikke tyer til vold, er der omkring et års ventetid på at komme i behandling. Hos Lev Uden Volds telefoniske rådgivning til voldsudøvere er ventetiden omkring tre måneder.
Med en konference 8. september vil Lev Uden Vold tage fat i den svære diskussion, om hvordan vi kan gøre det bedre. Det hele foregår på Nationalmuseet fra kl. 13-16.
Konferencen er udsolgt med 180 deltagere, men journalister er velkomne til at deltage.
Det kan du opleve
- Videotale fra social- og ældreminister Astrid Krag
- Direktør i Alternativ Til Vold i Norge Marius Råkil, der har mere end 25 års erfaring med at behandle udøvere af vold i nære relationer
- Inspirationsoplæg fra Dialog mod Vold, Lev Uden Vold og Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Københavns Kommune
- Politisk debat med Pernille Skipper (Enhedslisten), Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti), Lars Aslan Rasmussen (Socialdemokratiet), Astrid Carøe (SF) og Samira Nawa (Radikale Venstre)
Læs mere her: https://levudenvold.dk/aktuelt/arrangementer/konference-skal-vi-stoppe-volden-ma-vi-hjaelpe-dem-der-udover-den/
Kontakt presse- og kommunikationschef for tilmelding / yderligere info: 3149 4441 / al@levudenvold.dk. Vi kan hjælpe med kontakt til personer, der har udøvet vold og været i behandling hos Lev Uden Vold.
Social- og ældreminister Astrid Krag deltager på dagen med en videotale. Interview med ministeren om emnet kan aftales gennem presse- og kommunikationschef i Social- og Ældreministeriet Morten Mærsk: 30 50 31 52 / morm@sm.dk.
Billeder
Information om Lev Uden Vold
Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer. Det vil vi gøre med konkrete tilbud til voldtægtsofre, voldsudsatte og voldsudøvere, mere viden på området, øget opmærksomhed og mere debat i samfundet.
Målet er, at ingen mennesker i Danmark skal udsættes for vold i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Lev Uden Vold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lev Uden Vold
Ny rapport fra Lev Uden Vold: Retssystemet må forstå psykisk vold og løfte markant flere sager8.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter kriminaliseringen af psykisk vold er det fortsat kun et fåtal af sager, der fører til dom. En ny undersøgelse fra Lev Uden Vold peger på manglen på faglig viden om psykisk vold som en væsentlig årsag til, at mange sager ikke når hele vejen gennem retssystemet.
På årsdag for lov om psykisk vold: Tusindvis af samtaler om psykisk vold i 2023 på Lev Uden Volds nationale hotline1.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 havde rådgiverne på Lev Uden Volds nationale hotline rekordmange samtaler med voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner. På tværs af alle målgrupper handler flest samtaler om psykisk vold. En voldsform, som i dag har været kriminaliseret i fem år, men hvor kun få sager kommer hele vejen igennem retssystemet.
LOKK’s direktør er ny formand i Lev Uden Vold1.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Laura Kirch Kirkegaard, direktør i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, tiltræder 1. marts som ny bestyrelsesformand i Lev Uden Vold. Hun har siden 2022 været næstformand. Jacob Engmose Astrup, direktør i Mandecentret, indtræder samtidig i formandskabet som ny næstformand.
Lev Uden Vold henter nye bestyrelsesmedlemmer i Frederiksberg Kommune og Kirkbi9.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konstitueret børne- og ungedirektør i Frederiksberg Kommune, Marie Louise Refsgaard, og bestyrelsessekretær i Kirkbi, Anders Kirketerp-Møller, tiltræder bestyrelsen i Lev Uden Vold.
Fondsmidler muliggør forlængelse af partnerskab mellem politiet og Lev Uden Vold7.2.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling på lidt mere end en halv million kroner fra TrygFonden og Augustinus Fonden betyder, at Lev Uden Vold kan forsætte partnerskabet med ti af landets politikredse frem til sommeren 2025 – og det er først og fremmest gode nyheder for de borgere, som politiet møder i deres arbejde, lyder det fra organisationen.