Moesgaard

Ny bog: Mød pionerforsker bag unik samling på Moesgaard Museum

Del
Gennem tre årtier indsamlede cand.mag. Lennart Edelberg et omfattende materiale fra Nuristan provinsen i Afghanistan. En samling, der den dag i dag, vækker international opsigt.
Lennart Edelberg til hest i Nuristan i efteråret 1953. Foto: Peter Rasmussen, Moesgaard Museum 
Lennart Edelberg til hest i Nuristan i efteråret 1953. Foto: Peter Rasmussen, Moesgaard Museum 

Den afghanske provins Nuristan ligger dybt inde i Hindukush-bjergene på grænsen til Pakistan. Selvom området er langt fra alfarvej, fangede området interesse hos forskere i starten af det 20. århundrede. Befolkningen i provinsen er efterkommere af kafirerne, der blev omvendt fra deres animistiske religion til islam i slutningen af 1800-tallet.

Kafirerne, mente man, havde fastholdt ældgamle kulturelle træk, der kunne spores tilbage de ariske stammers udvandring fra Kaukasus for mere end 2500 år siden. Dermed tilbød deres livsform et blik ind i den fjerne europæiske fortid.

Denne tanke blev central for cand.mag. i naturhistorie og geografi Lennart Edelberg (1915-81), der deltog i Den 3. Danske Ekspedition til Centralasien i årene 1947-52. På trods af sin baggrund som botaniker udviklede Edelberg en stærk interesse i etnografi, som han forfulgte resten af livet. Sideløbende med sit virke som lærer ved Ribe Katedralskole gennemførte han flere ekspeditioner til Nuristan, hvor han knyttede stærke bånd til den lokale befolkning såvel som til forskere verden over.

Toward the horizon: Lennart Edelberg and the Danish Hindukush research er tilrettelagt og redigeret af en gruppe bestående af Ulrik Høj Johnsen, Schuyler Jones, Torkil Funder og Taj Khan Kalash, og den indeholder en mosaik af beskrivelser, der tegner et billede af den danske forskningstradition i Nuristan samt mennesket Lennart Edelberg, der har været en af traditionens bærende kræfter.

”De seneste ugers tragiske begivenheder i Afghanistan understreger vigtigheden af Lennart Edelbergs indsats. Mere end 40 års uafbrudt krig og kaos har haft enorme konsekvenser for landets kulturarv – ikke mindst Nuristans. Meget er simpelthen forsvundet – ødelagt, destrueret eller solgt på det sorte marked. Jeg tvivler på, at der findes en grundigere og bedre genstandssamling og dokumentation af livet i Nuristan i perioden fra 1948-70 end på Moesgaard Museum. Og det skyldes ikke mindst Lennart Edelberg”, siger Ulrik Høj Johnsen, der er museumsinspektør ved Moesgaard Museums etnografiske afdeling.

Foruden bidrag fra de fire redaktører, har Kakail Nuristani, Christer Irgens-Møller, Peter Bakker, Kristoffer Friis Bøgh, Yonatan Ungermann Goldshtein, Svend Castenfeldt, Flemming Bau, Christian Vium, Birgitte Glavind Sperber, Erik Hansen, Henrik Thrane og Per E. Børdahl bidraget til bogen.

Bogen udspringer af et seminar, der blev afholdt i 2016 som et samarbejde mellem Moesgaard Museum og Aarhus Universitet. Bogens bidragsydere har enten beskæftiget sig med Edelbergs forskningsspørgsmål eller arbejdet sammen med ham.

Bogen er udgivet med støtte af blandt andre C.L. Davids Fond, Forskningsprogrammet på Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet og forskningsprojektet Precious Relics.

Toward the horizon: Lennart Edelberg and the Danish Hindukush research

284 sider, rigt illustreret

Sprog: Engelsk

Garnhæftet, glatafskåret

Udgivet af Moesgaard Museum 27. august 2021

Pris: 250 kr. inkl. moms. Bogen kan købes i Moesgaard Museums butik og online hos Unipress.

Kontakt
Museumsinspektør Ulrik Høj Johnsen, telefon 87162561 Mobil: 25566936
Mail: ulrik.johnsen@cas.au.dk

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Museumsinspektør Ulrik Høj Johnsen, telefon 87162561 Mobil: 25566936
Mail: ulrik.johnsen@cas.au.dk

Billeder

Lennart Edelberg til hest i Nuristan i efteråret 1953. Foto: Peter Rasmussen, Moesgaard Museum 
Lennart Edelberg til hest i Nuristan i efteråret 1953. Foto: Peter Rasmussen, Moesgaard Museum 
Download
Lennart Edelberg og den norske sprogforsker Georg Morgenstierne under den første internationale konference om kulturen i Hindukush, Moesgaard 1970.
Lennart Edelberg og den norske sprogforsker Georg Morgenstierne under den første internationale konference om kulturen i Hindukush, Moesgaard 1970.
Download
Hindukush i efteråret 1953. Fra venstre Ahmad Ali Motamedi, der senere blev direktør for nationalmuseet i Afghanistan, etnograf Klaus Ferdinand og Lennart Edelberg. Foto: Peter Rasmussen, Moesgaard Museum 

Indvielsesmiddag i et rekonstrueret hus fra Nuristan i forbindelse med udstillingen ”Nuristan og Kalash-området” på Moesgaard Museum i 1970. På billedet Lennart Edelbergs nære ven Abdullah Wakil ved siden af snedker Egon Hansen og bagerst Inga Kjærum. Foto: Preben Dehlholm, Moesgaard Museum 

Information om Moesgaard

Moesgaard
Moesgaard
Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg

87394000https://www.moesgaardmuseum.dk/

Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye