Mit liv som lokalpolitiker - en erindringshistorie

Henning Jensen var borgmester i Næstved kommune i næsten 23 år. Hans politiske karriere begyndte, da han som ung, nyuddannet lærer i 1973 blev opstillet på Socialdemokratiets liste til byrådsvalget i 1974, og sluttede med udgangen af 2013 efter næsten 40 år i byrådet.
Henning Jensen har en fremragende hukommelse. I bogen ”Mit Næstved” beretter han åbenhjertigt og med sans for detaljen om sine mange år i Næstveds politiske centrum.
Henning Jensen gør status
Henning Jensen overtog borgmesterkæden efter Svend Hansen i 1988, og med bogen gør han status. ”Gode år. Krævende år. Sjove år. Først og fremmest dejlige år i befolkningens og mit partis tjeneste”, sagde Henning Jensen, da han i 2011 fortalte byrådet om sin beslutning om at forlade borgmesterposten. For mange borgere er han i tankerne stadig »borgmesteren,« når man møder ham på gaden i Næstved, hvilket man tit gør.
Henning Jensen er en meget aktiv pensionist, der nyder friheden til at dyrke sine interesser sammen med familien og gode venner. Han holder formen ved lige med tennis, badminton eller en svømmetur ved sommerhuset på Enø. Henning Jensen fortæller gerne om Næstved, når han er guide i byen med dens middelalderhusee og lange historie.
Henning Jensens opvækst
Henning Jensen flyttede med sine forældre til Næstved som 1-årig, men forlod byen, da han i 1963 fik sin realeksamen fra Lille Næstved Skole. Han var nemlig blevet optaget som Shippingelev hos AP Møller i København.
Efter endt uddannelse vendte han dog tilbage til Sydsjælland. Her tog han en læreruddannelse på Haslev Seminarium, hvorefter han blev ansat på Lindebjergskolen i Næstved.
I sine unge år var Henning Jensen en habil håndboldspiller. Som fløjspiller i HG opnåede han at spille i håndboldens 2. division, der dengang var Danmarks næstbedste række.
Arrangementetsom finder sted tirsdag d. 26. oktober kl. 19-21 på Næstved Bibliotek er gratis men med tilmelding på www.naesbib.dk
Foredraget med Henning Jensen indleder en række arrangementer på bibliotekerne op til kommunalvalg 2021
Kontakter
Helle SigaardKulturformidler
Tlf:55884164hsiga@naestved.dkJesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Byg en bro af klodser13.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Verdens Vildeste Brobyggere, der afholdes i Næstved, kan børnene komme på biblioteket og bygge broer i LEGO. Det foregår mandag den 26. maj på Fuglebjerg og Korskilde Bibliotek og onsdag den 28. maj på Næstved Bibliotek.
Lad dig fascinere af broer på Næstved Bibliotek12.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. maj kl. 16:30 til 18:00 varmer Næstved Bibliotek op til konkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere med konceptet 'Broer & bobler'. Kom og lad dig smitte med, hvor fantastiske broer er.
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum