"Et liv forbi" af Helga Flatland udkommer på dansk

Sigrid arbejder som læge i Oslo og bor sammen med børn og mand nummer to. Hun er stadig mærket af en barndom med en far, der blev ramt af flere hjerneblødninger, og en mor, der tilsidesatte alt for at passe sin syge mand. Da moren nu ikke langt fra pensionen selv får en kræftdiagnose, begynder Sigrid at tage sin egen barndom op til revision, og hun gennemlever indeklemte følelser fra barndommen. Hvilken grad af bebrejdelse kan hun lægge på moren? Hvordan vil hun selv forlige sig med sin fortid? Hvad konstituerer et svigt, og er tilgivelse muligt? Og hvilke følelser vil bestå langt ind i hendes egen alderdom?
Et liv forbi blotlægger svært gemte, men genkendelige følelser og giver stemme til både mor og datter, når rollerne byttes rundt, og den voksne datter må drage omsorg for og tage ansvar for sin egen mor.
Med sin sjette roman befæster Helga Flatland sin position som en af Nordens skarpeste observatører i vor samtid.
Den norske presse skrev:
”Stærkt om døende mor.” – VG
”Der opstår noget slet og ret noget smukt i vanskelige og smertefulde familieforhold, når Helga Flatland skriver om dem.” – Adresseavisen
Fakta om bogen:
Titel: Et liv forbi
Forfatter: Helga Flatland
Oversætter: Karen Fastrup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740671056
Sidetal: 262
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 27. august 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
Camilla Kjems: Jeg har lært at omfavne livets kaos og erfaret posttraumatisk vækst12.5.2025 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotuseffekten – Kunsten at finde ro og styrke i livets kaos er titlen på Camilla Kjems’ nye bog, hvor hun med afsæt i sine egne livserfaringer søger svar på, hvordan vi kan vokse gennem modgang. Den smukke lotusblomst har en særlig evne til at være selvrensende, og den egenskab er essensen af det svar, Camilla finder frem til.
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum