Fiskeriministeren og H.K.H. Kronprinsen finder og mærker tun i Skagen
Hvor befinder tunbestanden sig i de danske farvande? Hvor hurtigt svømmer de? Og hvordan opfører de sig? Det er blot nogle af de spørgsmål, som DTU Aqua forsøger at finde svar på. Sammen med 100-150 frivillige lystfiskere stævner de ud fra Skagen havn den 23. august for at mærke tun. Med på båden er fiskeriminister Rasmus Prehn og H.K.H. Kronprinsen:
- Det er intet mindre end fantastisk, at den blåfinnede tun er vendt tilbage til danske farvande efter mere end 50 års fravær. Nu skal vi sikre, at vi bevarer tunbestanden ved at indsamle så meget viden om dens færden som overhovedet muligt. Og jeg er glad for, at H.K.H. Kronprinsen afsætter tid til at være med i dag, siger fiskeriminister Rasmus Prehn.
Tunen forsvandt fra de danske farvande i 1960erne. Det er ukendt, hvorfor tunen er forsvundet, men forskerne peger på, at internationalt overfiskeri og klimaforandringerne kan være skyld i nedgangen. Det er endnu ukendt, hvorfor tunen er tilbage i det danske farvand.
DTU Aqua er ansvarlige for mærkningen af tun, og det er afgørende for at forstå tunens tilbagekomst til Danmark og vores havmiljø:
- Det er vigtigt, at vi hjælper til med at få bestanden af tun tilbage til et sundt niveau. Derfor kan vi i Danmark være stolte over den indsats, som forskerne på DTU Aqua gør for at få den store fisk tilbage i dansk farvand. Jeg ser meget frem til at høre fra forskerne og blive klogere på tunens tilbagekomst. Og så krydser jeg da fingre for, at vi både får lov til at se dem springe og se dem på tæt hold, siger Rasmus Prehn.
Det er femte år i træk, at forskerne fra DTU Aqua i samarbejde med lokale lystfiskere mærker blåfinnet tun i danske farvande.
I 2017 blev der mærket fire tun, og i 2020 var antallet af mærkede tun vokset til 116. Af forskernes mærkning fremgår det blandt andet, at nogle af fiskene svømmede til Biscayen, Middelhavet og det vestlige Atlanterhav, mens flere også vendte tilbage til danske farvande. Danmark har for nylig byttet sig til en tunkvote med Spanien, så DTU Aqua kan få endnu mere viden om tunen, og deraf også det danske havmiljø.
Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressetelefon +45 2018 4052
presse@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet8.4.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
Fødevareminister vil fjerne ni bekendtgørelser28.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er nu klar til at ophæve ni bekendtgørelser og omkring 60 administrative forskrifter. Det sker på baggrund af en større gennemgang af regelgrundlaget på ministerområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum