Det Danske Spejderkorps

Spejderne inviterer nye familier ud i naturen

Del
Søndag den 22. august afholder 45 af Det Danske Spejderkorps’ grupper den årlige Familiespejderdag, hvor børn i alderen 3-6 år sammen deres forældre inviteres til en formiddag med masser af oplevelser i naturens tegn.
Foto: Det Danske Spejderkorps
Foto: Det Danske Spejderkorps

På søndag slår flere af Det Danske Spejderkorps’ grupper dørene op for små og store naturelskere, når organisationens årlige Familiespejderdag bliver afholdt. Arrangementet bliver holdt 45 steder rundt omkring i hele landet, og dagen er rettet mod de 3-6-årige i følgeskab med deres forældre.

En naturlig ramme

Familiespejderdagen bliver en formiddag fuld af sjove aktiviteter i naturen, hvor børnefamilier får mulighed for at lave mad over bål og snuse til det aktive udeliv, fortæller generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade:

De lokale spejdergrupper finder på alle mulige forskellige aktiviteter, de vil lave med familierne. Nogen finder biller i naturen, leger lege og bager urtepandekager over bål, mens andre skal i gang med snittearbejdet og udforskning af det lokale vandhul. Det bliver en dejlig dag, hvor børn og voksne får mulighed for at bruge kvalitetstid sammen udendørs.”

Endnu flere børn skal ud

Udover den årlige Familiespejderdag er familiespejder også en selvstændig spejdergren for de yngste og deres forældre i over 150 af Det Danske Spejderkorps’ grupper. Til møderne, som typisk foregår en weekendformiddag, får børn og forældre mulighed for at komme ud i det fri, samtidig med at de har en fælles fritidsaktivitet, fortæller Morten Gade:

Undersøgelser fra 2018 viser, at rigtig mange børn i alderen 2-6 år ikke har prøvet at overnatte udendørs, få mudder i ansigtet eller bygge en hule i naturen. Dét er nogle oplevelser, som vores familiespejdere får masser af. Familiespejder er den oplagte fællesaktivitet for den naturglade familie, fordi den kombinerer fællesskab, samvær, natur og sjove aktiviteter i det fri.”

Fakta

  • Find en oversigt over alle Familiespejderarrangementer på familiespejder.dk.
  • De fleste arrangementer afholdes søndag d. 22. august kl. 10-12. Dog er der enkelte undtagelser, hvilket kan ses i arrangementsoversigten.
  • Familiespejdergrenen er for de yngste børn i Det Danske Spejderkorps. Børn i alderen 3-6 år kan starte til familiespejder sammen med deres forældre.
  • Det Danske Spejderkorps har over 36.000 medlemmer fordelt i 407 grupper.
  • Det gennemsnitlige medlem er 9 år gammel.

Udvalgte grupper, der kan kontaktes som case:

Nordjylland
Aalborghusgruppe, Allborg
Kontakt: Katharina Schultz, katharinafs@hotmail.com, 2374 2585

Midtjylland
Karne Jeppe Gruppe, Horsens
Kontakt: Rikke Grabow, rikkera@gmail.com., 6185 1235

Fyn
Pionererne, Skårup
Kontakt: Lene krogh-nielsen, 2342 5282

Sønderjylland
Høruphavspejderne, Sydals
Kontakt: Thomas Lundstrøm, thomas@horuphavspejderne.dk, 2691 1039

Sjælland
Peder Bodil Spejderne, Næstved
Kontakt: Line Rasmussen, 3029 1727

København
Ulf Jarl Gruppe, Brøndby
Kontakt: Tina Ørtoft Jensen, tinaortoftjensen@yahoo.dk, 2383 7647

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Det Danske Spejderkorps
Foto: Det Danske Spejderkorps
Download
Foto: Det Danske Spejderkorps/Jens Thybo
Foto: Det Danske Spejderkorps/Jens Thybo
Download
Foto: Det Danske Spejderkorps/Jens Thybo
Foto: Det Danske Spejderkorps/Jens Thybo
Download

Links

Information om Det Danske Spejderkorps

Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

32 64 00 50https://dds.dk/

 

 

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye