1 milliard børn er ekstremt truede af klimakrisen

Børn, der bor i Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Nigeria og 30 andre lande, er i ekstremt høj risiko for at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Det viser et nyt indeks over klimatruslen mod børn, som UNICEF i dag lancerer sammen med klimastrejke-bevægelsen Fridays for Future. Omtrent 1 milliard børn – knap halvdelen af alle verdens børn – bor i ét af de 33 højrisikolande.

Indekset er den første analyse af truslen fra klimaforandringerne, som medregner børns eksisterende sårbarhed – og anlægger på den måde et særskilt børneperspektiv.

Konkret rangerer indekset risikolande ved at sammenholde, hvor i verden børn er i stor risiko for at opleve voldsomme klima- og miljøfænomener, såsom cykloner, hedebølger, oversvømmelser, med, hvor de i forvejen er sårbare og har begrænset adgang til basale rettigheder som rent vand, uddannelse, beskyttelse og sundhedsydelser. Indekset vil løbende blive opdateret og kan derfor bruges til at overvåge udviklingen.

”Det er stærkt bekymrende, at så mange børn risikerer at blive hårdt ramt af klimaforandringerne, fordi de er dårligt rustede til at stå imod dem. Det vidner om, at klimakrisen er en børnerettighedskrise. Og det er en ond cirkel, fordi klimakatastrofer kan presse børnene yderligere. For eksempel hvis en voldsom oversvømmelse tvinger dem til at flygte eller lukker deres skole ned. Eller hvis en tørke ødelægger høsten og gør, at de ikke kan få den rette mad,” siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Karen Hækkerup.

Brug for at investere i børn og nedbringe udledning

Det nye klimaindeks for børn viser også, at der er stor uoverensstemmelse imellem, hvor størstedelen af verdens drivhusgasser udledes, og hvor børn er særligt sårbare over for klimaforandringers konsekvenser. De 33 højrisikolande står for kun 9 procent af den globale CO2-udledning. Til sammenligning bidrager verdens 10 mest udledende nationer til næsten 70 procent.

”Klimakrisen er dybt uretfærdig, for selvom børnene i højrisikolandene bidrager mindst til krisen, er de mest truede af den,” siger Karen Hækkerup.

UNICEF opfordrer nu verdens regeringer, virksomheder og andre relevante aktører til at handle.

”Med viden om, hvor børn er særligt sårbare, kan vi reagere klogt på klimatruslen. Det er afgørende at få nedbragt udledningen af CO2 globalt, men vi skal også investere i at styrke og klimatilpasse børns rettigheder og adgang til basale ydelser som skolegang, lægehjælp, rent vand og et trygt og sikkert sted at bo i de mest udsatte lande. Netop for at vi kan ruste børn bedre til at klare sig, hvis for eksempel en tørke, oversvømmelse eller hedebølge rammer,” siger Karen Hækkerup.

Herudover appeller organisationen til at lytte til børns stærke stemmer og inkludere dem i beslutningsprocesser om klima. Det nye indeks lanceres af samme årsag sammen med skolestrejkebevægelsen Fridays For Future på treårsdagen for den første strejke i Stokholm.

”Det er skræmmende, men ikke særlig overraskende, at klimatruslen er virkelig alvorlig for mange børn. Vi er meget glade for, at der bliver lavet undersøgelser om klimaet, der sætter fokus på børn, for det er vores fremtid, der er på spil. Vi vil selv fortsætte med at gå på gaden for at kræve handling,” siger Hannah, der går i 8. klasse og er medlem af Fridays for Future i Danmark.

FAKTA:

• Det nye klimaindeks for børn sammenligner forskellige lande med udgangspunkt i, hvor stor risikoen for klima- og miljøfarer er, og hvor udfordrede børn er på adgangen til basale ydelser.
• Det tager højde for otte klima- og miljøfarer: Cykloner, vandmangel, oversvømmelse fra floder eller kyst, vektorbårne infektionssygdomme, luftforurening, samt jord- og vandforurening.
• For basale ydelser ses på børns adgang til uddannelse, sundhed og ernæring, sanitet og hygiejne samt på niveauet af fattigdom og social beskyttelse.
• Indekset er ikke en fremskrivning af børns risiko i fremtiden, men et billede på den aktuelle risiko.
• De 33 højrisikolande er i rækkefølge: Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Nigeria, Guinea, Guinea-Bissau, Somalia, Niger, Sydsudan, Den Demokratiske Republik Congo, Angola, Cameroun, Madagaskar, Mozambique, Pakistan, Afghanistan, Bangladesh, Benin, Burkina Faso, Etiopien, Sudan, Togo, Elfenbenskysten, Ækvatorialguinea, Liberia, Senegal, Indien, Sierra Leone, Yemen, Haiti, Mali, Eritrea, Myanmar, Filippinerne