BioInnovation Institute og Science lancerer ny innovationspris
18.8.2021 12:05:03 CEST | Bioinnovation Institute | Pressemeddelelse
BII og Science har netop lanceret en ny årlig innovationspris, “BII & Science Prize for Innovation”. Prisen hædrer dristige forskere inden for life science, der kombinerer videnskab i verdensklasse med et skarpt øje for at bringe forskningen på markedet. Prisen er målrettet forskere, der over tid har vist, at de formår at omsætte kompleks videnskab til konkrete produkter eller teknologier til gavn for samfundet.
Jens Nielsen, administrerende direktør for BioInnovation Institute, siger: ”Forskere med innovative ideer er altafgørende, når det kommer til at finde nye og banebrydende løsninger på nogle af vort samfunds største udfordringer. Derfor er jeg meget stolt over, at vi i samarbejde med AAAS (American Association for the Advancement of Science) og Science magazine, et af verdens mest anerkendte internationale videnskabelige tidsskrifter, kan være med til at hædre deres indsats med en årlig innovationspris. ”BII & Science Prize for Innovation” har til formål at støtte innovative forskere på et tidligt stadie af deres karriere og gennem prisen håber vi at kunne vække endnu flere spændende ideer til live og få forskning bragt på markedet til gavn for mennesker og samfund.”
Bill Moran, udgiver af Science magazine, tilføjer: ”Vi er glade for partnerskabet med BII, da de deler vores mission og ønske om at hjælpe dygtige forskere til at omsætte deres forskning til produkter eller teknologier til gavn for samfundet. BII brænder for at hjælpe forskere på et tidligt stadie af deres karriere og tilbyder en stærk ekspertviden inden for forretningsudvikling til forskere. Derfor er vi meget stolte over vores samarbejde om en fælles innovationspris.”
I alt vil der blive udvalgt tre forskningsideer til prisen, men kun én forsker modtager hovedprisen. Vinderen af hovedprisen får publiceret forskningen i Science magazine både på print og online og vil samtidig modtage 160.000 danske kroner ved en storslået prisuddelingsfest i København i 2022. De to andre prisvindere modtager hver 60.000 danske kroner og får deres forskning publiceret i Science magazine online. De tre forskere vil ydermere få mulighed for at blive introduceret til BII’s team for forretningsudvikling og høre mere om BII’s programmer, der hjælper forskere inden for life science med kapital, opbygning af netværk og adgang til laboratorier og kontorfaciliteter for at bringe forskning tættere på markedet.
Fristen for at ansøge er 1. november 2021 og vinderen annonceres i april 2022. Science magazine vil udvælge vinderen af prisen.
Ansøgningsprocedurer kan findes på: www.bii.dk/scienceprize
Kontakter
Casper LinnemannPresseansvarligBioInnovation Institutte
Tlf:41727994cli@bii.dkInformation om Bioinnovation Institute
Bioinnovation InstituteOle Maaløes vej 3, 3rd floor
2200 København N
https://bioinnovationinstitute.com/
Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til BII for at skabe en ny bølge af danske og europæiske biosolutions-virksomheder3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. Initiativet skal ledes af BioInnovation Institute (BII) i København.
Novo Nordisk Fonden bevilliger 5,5 mia. kr. til BII til at løfte innovation i Danmark og Europa15.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har afsat op til 5,5 mia. kr. (736 mio. EUR) til BioInnovation Institute (BII), et førende institut for life science- og deep tech-innovation i København. Bevillingen skal gøre det muligt for BII at udvide sine aktiviteter til nye strategiske områder og geografier samt støtte endnu flere iværksættere og start-ups, og dermed styrke innovationen i Danmark og Europa. Den nye bevillingsramme løber fra 2026 til 2035.
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden løfter sløret for skaleringsplaner14.1.2026 08:00:00 CET | Presseinvitation
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden inviterer pressen til lanceringen af næste fase for BII med fokus på at styrke og opskalere innovation inden for life science, kvanteteknologi og AI i Danmark og Europa. Arrangementet samler centrale aktører fra dansk og europæisk industri, startup-og innovationsmiljøet samt forskningsverdenen. Fokus er på Europas behov for at styrke sin forsknings-og innovationskapacitet for at fastholde og forbedre sin konkurrenceevne globalt. Et centralt omdrejningspunkt for BII’s næste fase er at bidrage til dette gennem at sikre, at forskningsbaserede idéer hurtigere – og mere effektivt – kan bevæge sig fra laboratoriet til markedet og i sidste ende skabe samfundsmæssig og industriel værdi. Tid og sted: Torsdag den 15. januar fra klokken 9.30-11.30 Ole Maaløes Vej 3, BioInnovation Institute, København Programmet byder bl.a. på: • Lancering af nyhed med præsentationer af Jens Nielsen, CEO for BII, og Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk
Lundbeckfonden og BII afsætter over 300 millioner kroner til udvikling af banebrydende behandlinger af hjernesygdomme8.10.2025 08:48:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Lundbeckfonden og BioInnovation Institute (BII) skal sikre bedre og mere effektive behandlinger af hjernesygdomme. Samlet afsætter parterne 320 millioner kroner frem mod 2030 til at støtte etableringen af lovende start-ups på området.
BioInnovation Institute og Accelerace fusionerer: Vil skabe Europas stærkeste springbræt for start-ups1.10.2025 10:19:30 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII) og VC-acceleratoren Accelerace fusionerer, og Accelerace vil fremadrettet være en integreret del af BII’s organisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum