Kræftrådgivningen i Esbjerg udbygges

Onsdag 1. september inviterer Kræftens Bekæmpelse - Kræftrådgivningen i Esbjerg til fejring af nye lokaler i Stormgade 65. I de lyse omgivelser kan borgerne komme ind og få gratis rådgivning og støtte i en svær tid med kræftsygdom. Foto: Kræftens Bekæmpelse.
Det glæder Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune sig over:
- I Esbjerg Kommune er vi rigtig glade for samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse omkring rehabiliteringen efter kræft. Kræftrådgivningen har stor betydning for mange af vores borgere, når de eller deres nærmeste rammes af den her frygtelige sygdom. Derfor er vi da også glade for, at Kræftrådgivningen, nu efter mere end 20 år i byen, kan flytte i nye og mere tidssvarende lokaler, hvor der er plads til alle, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
Flytningen fra Jyllandsgade 30 til Stormgade 65 – samt ansættelsen af Inger Borg Laursen som ny rådgivningsleder - er besluttet af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse på baggrund af indstilling fra stærke, lokale frivillige kræfter fra lokalforeningen i Esbjerg.
- Vi er rigtig glade for opbakningen fra Kræftens Bekæmpelse, og vi er sikre på, at det vil være til stor gavn for kræftramte borgere og de ansatte med nye, tidsvarende lokaler og lokal ledelse i byen, siger formand for lokalforeningen i Esbjerg, Diana Rank.
Kræftens Bekæmpelse har gennem mere end 20 år tilbudt gratis rådgivning til kræftpatienter og pårørende i Esbjerg Kommune. På landsplan tilbyder foreningen rådgivning over 40 steder i Danmark, og har i alt 100.000 kontakter med kræftramte om året.
- Jeg glæder mig til at følge udviklingen i Esbjerg. Stor tak til både kommunen og de lokale, frivillige ildsjæle for samarbejdet omkring den flotte, nye kræftrådgivning. Den vil uden tvivl komme kræftpatienter og pårørende til gode, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
-----------------------------------------------
Om kræftrådgivningen
Kræftrådgivningen i Esbjerg tilbyder gratis rådgivning og gruppetilbud til kræftpatienter og pårørende. Ud over rådgivningslederen består den faste stab af to rådgivere og en administrativ medarbejder foruden en række frivillige kræfter.
Man har flere tilbud til kræftramte og pårørende på vej. Blandt andet Navigatortilbuddet til socialt sårbare kræftpatienter. Man ønsker også at tilknytte endnu flere lokale, frivillige kræfter.
Program og tilmelding for journalister
Reception - onsdag 1. september 2021 – 14.00-15.30 – Stormgade 65, 6700 Esbjerg
- Velkomst ved Inger Borg Laursen, rådgivningsleder i Esbjerg
- Klippe snor og åbningstale ved Jesper Frost, borgmester i Esbjerg
- Tale ved Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse
- Tale ved Diana Rank, formand for lokalforeningen i Esbjerg
Journalister kan tilmelde sig på: benhan@cancer.dk
Pressekontakt:
Presse- og kommunikationsrådgiver, Didder Oppermann 21151331 - biropp@cancer.dk
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse jubler over nyt forslag: Aldersgrænse for solarier kan redde liv11.5.2025 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om en aldersgrænse for solariebrug får ros.
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
Annette Rasmussen, Næstved, valgt til Kræftens bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:07:40 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, cand.cur. og leder ved REHPA er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som medlem af foreningens hovedbestyrelse.
Birgitte Lerche Lauridsen, Havdrup, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske med diplom i ledelse og mangeårig frivillig er valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum