Ændrede rejsevejledninger pr. 14. august 2021
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 14. august kl. 16: |
|
Lande og regioner i EU/Schengen: |
|
Følgende lande og regioner ændres til gul |
Gule lande: Italien (undtagen de grønne regioner nedenfor) Gule regioner: Schweiz: Bern, Freiburg, Solothurn, Aargau, St. Gallen, Thurgau og Zug |
Grønne regioner i gule lande |
Italien: Piemonte, Aostadalen, Ligurien, Lombardiet, Abruzzo, Molise, Campania, Puglien, Bolzano, Trento og Friuli-Venezia Giulia
|
Lande og regioner uden for EU/Schengen:
|
|
Følgende lande og regioner ændres fra rød til orange |
Orange lande: Argentina, Botswana, Colombia, Cuba, Costa Rica, Eswatiny, Fiji, Irak, Iran, Malaysia, Mozambique, Lesotho, Libyen, Zambia, Malawi, Sydafrika, Tunesien, Zimbabwe, Rusland, Panama og Namibia Orange regioner: Storbritannien: England, Nordirland og Skotland |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Farverne vedrører først og fremmest rejsende, der endnu ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede. For de fleste lande gælder således særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Den røde sikkerhedsventil deaktiveres for alle tredjelande
Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner har besluttet at deaktivere den røde sikkerhedsventil for alle nuværende røde lande og regioner. Det betyder, at alle nuværende 21 røde lande og de tre selvstyreregioner i Storbritannien (England, Skotland og Nordirland) bliver orange i stedet for rød med virkning fra lørdag den 14. august kl. 16.
Taskforcens beslutning skyldes, at deltavarianten er blevet dominerende både i Danmark og globalt og således nu har udkonkurreret de øvrige virusvarianter (beta og gamma), som ikke længere af sundhedsmyndighederne vurderes særligt bekymrende ift. at sikre epidemikontrollen i Danmark. Samtidig er størstedelen af den danske befolkning fuldt vaccineret, og vaccinen har god effektivitet mod deltavarianten, især mod alvorlig sygdom.
Selvom den røde sikkerhedsventil nu deaktiveres for en række lande, der ikke længere er underlagt det mest restriktive rejseregime, så er ventilen ikke nedlagt. Taskforcen vil fortsat overvåge smitteudviklingen tæt og kan beslutte at gøre lande elle regioner røde igen, hvis der fremkommer nye bekymrende virusvarianter, der fx bryder gennem vaccinen, men også hvis der sker akut eller voldsom stigende smitte fra særlige lande eller regioner, som truer epidemikontrollen i Danmark. Der kan således blive reageret hurtigt, hvis det vurderes nødvendigt. Samtidig vil taskforcen den kommende have øget fokus på særlige tilfælde af import af smitte fra udlandet mhp. at reagere, hvis det vurderes nødvendigt.
Selvom mange lande skifter fra rød til orange, vil der for disse lande fortsat gælde skærpede rejserestriktioner. Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til orange lande, i det vaccinerede og tidligere smittede er undtaget. Der vil gælde krav om anerkendelsesværdigt formål for indrejse, men udlændinge kan nu komme til Danmark på fx forretningsrejser, studieophold og familiebesøg. Derudover vil der gælde krav om test og isolation for ikke-vaccinerede.
Vær fortsat opmærksom på smitte i udlandet
Der er fortsat risiko for smitte med COVID-19 i hele verden, og inden for Europa er der stigende smitte i flere lande. Uanset hvor man rejser i verden - også i grønne og gule områder inden for EU og Schengen – er det derfor fortsat også vigtigt at huske de gode vaner som afstand, håndsprit og mundbind. Man bør også planlægge, hvordan man kan håndtere en evt. situation, hvor man skal i isolation eller måske hospitalsindlægges, samt hvordan man i det hele taget kan minimere risikoen for at blive smittet.
Nyttige links
Du kan læse mere om det europæiske coronapas her.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark.
Har du yderligere spørgsmål?
Borgere opfordres generelt til at orientere sig på de anførte hjemmesider, inden der over-vejes telefonisk kontakt.
- Borgere, som har behov for akut rådgivning ift. kritiske situationer under ophold i udlandet, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination, test, isolation, og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
- Spørgsmål om den nye coronapas app herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udviklingspolitiske indsatser leverer resultater i en mere urolig verden13.5.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks udviklingssamarbejde gør en konkret og vigtig forskel i en mere uforudsigelig verden. Det kan man læse i redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde i 2024, som offentliggøres i dag.
Kongeriget Danmark overtager formandskabet for Arktisk Råd12.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norge overdrager formandskabet til Kongeriget Danmark i Tromsø i dag. Det markerer startskuddet på Kongerigets formandskab for de næste to år.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn9.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 12. maj 2025 kl. 09.00.
Dansk eksport i marts 20259.5.2025 13:38:50 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 faldt Danmarks samlede eksport 1 pct. i forhold til februar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 10,3 pct.
For første gang vil FN-topmøde foregå på dansk jord7.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8.-9. maj vil Danmark være vært for et møde i FN-systemets højeste ledelses- og koordinationsorgan, Chief Executives Board.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum