Kæmpeedderkop i aktion ved Boxens facaderenovering
Da Jyske Bank Boxen i Herning her i efteråret skulle have en stor facaderenovering, kunne der ikke bruges stillads. Så blikkenslagerfirmaet Søren Frederiksen ApS havde brug for en superfleksibel kæmpelift. Der fandtes bare uhyre få lifte, der var store nok i Jylland, så direktør Esben Vernholt Jensen fra udlejningsfirmaet Horsens Lift tog en dyb indånding, et dybt greb i lommen og købte en Spider Z 330 bæltelift hos Falcon Lifts med hele 19 meter udlæg og en bæreevne på 80 kilo i kurven.
– Med liften var det nemt at komme til over hele facaden, der jo skråner og gør det umuligt at bruge stillads, fortæller direktør Søren Frederiksen, hvis medarbejdere er ved at lægge sidste hånd på facaden, inden vinteren sætter ind.
Nyprisen på ”edderkoppen” er 1,2 millioner kroner, men Falcon havde som led i en byttehandel fået en let brugt Falcon Spider 330 Z retur fra England, som Horsens Lift kunne købe til en fornuftig pris.
– Vi havde været i dialog med Horsens Lift i et stykke tid, da der er mangel på den slags lifte til udlejning i Jylland. Øst for Storebælt er der mange. Alene i København kører der mindst 25 rundt. De er populære, fordi de har bælter. Det betyder, at de skåner flisebelægninger i gårdmiljøer, for eksempel. Og de kan arbejde inden døre, da de både kan køre på diesel og batteri, fortæller salgsdirektør Brian Falck Schmidt, Falcon Lifts.
Satser på kirker
Direktør Esben Vernholt Jensen er i dag tryg ved sin store investering og har allerede lagt planer for udlejningen.
– Jeg måtte da lige tænke over det, for det er en stor investering. Men Falcon overbeviste mig ved at fortælle, at de blev kimet ned af folk fra Jylland, der havde brug for bæltelifte med langt udlæg. Jeg kan da også allerede forestille mig, at der kommer en god efterspørgsel på den, blandt andet fra kirker. Den er meget velegnet til kirkekalkning, fordi den kan sprede sine fødder ud over gravpladserne uden at ødelægge dem, fortæller han.
Horsens Lift regner med, at den ny Falcon Spider 330 Z kommer hjem fra Herning og er i stald igen i starten af januar 2019.
Nøgleord
Kontakter
Esben Vernholt Jensen
Direktør, Horsens Lift A/S
(+45) 40 79 19 69
esben@horsenslift.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Horsens Lift A/S
Horsens Liftudlejning stiftedes i 1993 og har siden udlejet lifte til entreprenører, håndværkere, boligforeninger og private i Jylland og på Fyn. Udlejningsflåden består af 325 forskellige slags trailer-, sax- og bomlifte med arbejdshøjder fra 8-43 meter, som dækker de fleste arbejdsopgaver.www.horsenslift.dk
Følg pressemeddelelser fra Horsens Lift A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Horsens Lift A/S
Hjemvendt liftleverandør fejrer et år i Middelfart15.8.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 30 år med hovedkvarter i Horsens fejrer lokal liftleverandør etårs jubilæum efter at have flyttet virksomheden til Middelfart. Navnet på virksomheden er dog uændret.
Horsens Lift udvider i Middelfart – Trekantområdet er særlig attraktivt20.1.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I begyndelsen af 2020 åbner Horsens Lift en ny afdeling i Middelfart. Udvidelsen placerer Horsens Lift tættere på Trekantområdet og den erhvervsudvikling, der er i området. Medarbejdere følger trop.
Produktnyhed til byggeriet: Smal sakselift letter arbejdet for byggeriet og den grønne sektor14.5.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En terrængående sakselift med støtteben har netop set dagens lys på det danske marked. Den er lettere, fylder mindre og er mere agil end de hidtidige løsninger, og den vil især være en gevinst for byggebranchen og den grønne sektor.
Østjysk erhvervsmand advarer: Ny krise kan undgås ved at handle klogt26.9.2018 11:58:36 CEST | Pressemeddelelse
Esben Vernholt Jensen fra Horsens Lift nyder godt af store ordrer til opgaver på Boxen i Herning, Danmarks største ridecenter i Vestbirk, Dansk Hårdttræ i Horsens og en boligrenovering i Aarhus, men han fornemmer krisesignaler.
Horsens Lift boomer sammen med byggeriet i Østjylland5.7.2018 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Horsens Lift investerer på livet løs: Ny administrationsbygning, flere ansatte, mere materiel. Udlejningsflåden er nu på 325 enheder. Byggeboomet i Østjylland har en stor del af æren for væksten på mellem 20 og 25 procent på et år.