Ny skøjtehal i København: Østerbro Skøjtehal indvies

Skøjteglade københavnere har fået endnu mere is at boltre sig på med den nye skøjtehal på Østerbro, som nu indvies officielt.
Skøjtehallen, der er det første byggeri i det nye Østre Gasværk-kvarter på Østerbro, vil leve op til internationale mål og standarder samt plads til op mod 500 tilskuere.
Derudover vil der i skøjtehallen også være stort fokus på de lokale foreningers behov med faciliteter som styrketræning, dansesal, køkkener og foreningslokale i bygningen.
”Østerbro Skøjtehal bliver et hyggeligt og aktivt samlingspunkt for både familier og skøjteentusiaster i Østre Gasværk-kvarteret, som i de kommende år vil blomstre op som et helt nyt byområde i København. Og så er det fantastisk, at der kan komme endnu mere aktivitet på isen efter lang tid med corona, hvor byens idrætsliv har været på lavt blus”, siger overborgmester Lars Weiss (S).
“Med den nye Østerbro Skøjtehal får københavnerne og foreningslivet helt nye muligheder for bevægelse og et aktivt fritidslivsliv. Derfor glæder jeg mig til at se børn og unge indtage både isen og de øvrige faciliteter i skøjtehallen. Det vil ikke kun komme Østerbro, men hele København til gode,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Østerbro Skøjtehal er som den første af sin slags opført som et offentligt-privat partnerskab (OPP). Københavns Kommune ejer og finansierer skøjtehallen, mens entreprenøren CASA har stået for opførelsen og ejendomsforvalteren DEAS har ansvaret for drift og vedligehold over en 24-årig periode.
”Østerbro Skøjtehal er den første kulturbygning, vi opfører som partner i et OPP. Det har været et spændende projekt, udført i tæt og godt samarbejde med Københavns Kommune og DEAS, samt ikke mindst de kommende brugere af skøjtehallen. De har været involveret fra første dag og har på den måde været med til at sikre, at skøjtehallen lever op til alles ønsker og behov. Det er derfor også er en stor glæde at kunne overdrage bygningen til dem og kommunen i overbevisning om, at det vil blive et vigtigt mødested for både sportsfolk og københavnere generelt i mange år fremover,” siger Torben Modvig, CEO i CASA.
”Det er en stor fornøjelse, at vi sammen med projektets parter har nået denne vigtige milepæl. Vi glæder os til at være med til at skabe rammerne for skøjtehallens brugere og yde et højt serviceniveau i dagligdagen i mange år fremover. Vi vil sikre, at bygningerne forbliver tidssvarende, så den nye hal bevarer sin høje kvalitet, mens driftsomkostningerne er kendte og stabile i hele perioden,” siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør med ansvaret for OPP og OPS i DEAS.
Ud over Østerbro Skøjtehal vil Østre Gasværk-kvarteret også huse private og almene boliger, plejecenter og parkeringshus. Hele grunden vil desuden blive en grøn, rekreativ oase med park og en sti, der snor sig gennem området.
Tid og sted
Den officielle åbning finder sted lørdag den 14. august klokken 14:00 – 14:30, ved Svendborg Alle 36, 2100 København Ø. Pressen er velkommen.
Program for dagen:
13.00-14.00: Reception – hygge, snacks og drikkevarer
14.00-14.30: Officiel åbning med klipning af det røde bånd og åbningstaler v. Overborgmester Lars Weiss og Kultur- og Fritidsborgmester Franciska Rosenkilde
14.30-15.00: Opvisning fra SKK og KSF på isen
15.00-16.00: Offentlig is - fri adgang for alle på isen samt mulighed for gratis at låne skøjter.
16.00-19.30: Pause (foreningsaktiviteter)
19.30-21.30: Is-Disco. Fri adgang for alle på isen samt mulighed for gratis at låne skøjter
Fakta
- Østerbro Skøjtehal bliver 5.227 m2 med en 30x60 m skøjtebane, 500 tilskuerpladser samt service- og klubfaciliteter.
- Skøjtehallen har været taget i brug siden april 2021, men en officiel åbning har ikke været mulig pga. corona.
- Skøjtehallen bliver et vigtigt centrum i udviklingen af det nye Østre Gasværk-bykvarter.
- Sammen med skøjtehallen er opført et parkeringshus med ca. 270 p-pladser, som dog ikke er en del af OPP-aftalen. Københavns Kommune vil eje 60 pladser i p-huset til brug for skøjtegæsterne.
- Østerbro Skøjtehal er placeret mellem Østre Gasværk Teater og fodboldklubben B93’s fodboldbaner. Boldbanerne udvides umiddelbart efter ibrugtagning af den nye skøjtehal.
- Der er afsat ca. 143,8 mio. kr. til byggeriet af skøjtehallen.
- Østerbro Skøjtehal opføres som kommunens første OPP-projekt i samarbejde med CASA og DEAS.
Kontakter
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Lars Weiss via kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, tlf. 26 13 65 49.
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressekonsulent Morten Vikær, tlf. 33 66 23 45.
OPP-leverandør og CEO i Casa A/S Torben Modvig via marketing- og kommunikationschef Ditte Hejberg Sorknæs, tlf. 60 57 65 16.
Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i DEAS, tlf. 40 45 25 80
Billeder
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Olympisk By vokser frem på Sundby Idrætspark3.6.2025 08:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Om to uger indtager tusindvis af skoleelever fra hele landet Sundby Idrætspark til finalerne i Skole OL - og idrætsanlægget bliver ikke til at kende. Inden længe transformeres hele området til en vaskeægte Olympisk By med idrætsfaciliteter, atletzone, spisesal og OL-kunst.
Sommeren og badesæsonen begynder – og livredderne er klar28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag indtager Københavns Kommunes livreddere igen deres poster ved de københavnske havnebade, hvor de dagligt holder dagligt øje med sikkerheden, så både børn, voksne og turister kan bade trygt i byens havn.
Christianshavn får ny talende statue19.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 26. maj får København en ny stemme i bybilledet. Statuen af B&W-arbejderen, som står på Christianshavn med blikket rettet mod sin gamle arbejdsplads, bliver nu en del af det internationale projekt Talking Statues.
Kulturen rykker ind under jernbanebuerne ved Nørrebro Station14.5.2025 10:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Der er klezmermusik, dukketeater og tung bas på programmet, når Nørrebros nye midlertidige kulturscene ”Højbanen” hen over sommeren danner rammen for en række kulturoplevelser under jernbanebuerne ved Nørrebro Station.
Københavnerne vælger metrolinje som årets nybyggeri12.5.2025 19:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og publikumsprisen ved Københavns Kommunes bygningspræmiering 2025 går til forlængelsen af metrolinjen M4 til Sydhavn. Igen i år har rekordmange afgivet sin stemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum