Målsætning: 5-7 medaljer ved de Paralympiske Lege (PL)

”Det er et stærkt dansk hold, vi sender til PL i Tokyo, og det er ikke svært at få øje på de mest oplagte medaljekandidater, fortæller Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i Parasport Danmark og klar til at melde en resultatmålsætning ud sammen med DIF og Team Danmark.
”Daniel Wagner er lige nu bedre end nogensinde før i længdespring, og Peter Rosenmeier stiller op som forsvarende bordtennismester ved EM, VM og PL. De to har gjort det før og skal vise vejen for debutanter som Lisa Kjær Gjessing (taekwondo), Tobias Thorning Jørgensen (dressur) og Cathrine Rosengren (badminton), der også hører til i den absolutte verdenselite. Der er mulighed for flere positive overraskelser, og det kan meget vel være i dressur, hvor vi endnu en gang er repræsenteret af fire verdensklasseryttere,” uddyber Michael Møllgaard Nielsen.
Blandt de øvrige danske PL-atleter er der mulighed for flotte placeringer i andre discipliner, og det bliver spændende at følge landsholdet i kørestolsrugby, der er i konstant udvikling og nu tørner sammen med de absolut bedste nationer for første gang i PL-historien.
Positiv udvikling
Team Danmark har frem mod PL i Tokyo arbejdet tæt sammen med atleter, trænere og forbund for at sikre de bedst mulige forudsætninger for at skabe gode danske resultater. Det øgede samarbejde er en væsentlig forbedring af det tidligere setup og afgørende for den positive udvikling, som parasporten i Danmark gennemgår. Magnus Wonsyld, der er sportsmanager i Team Danmark, udtaler:
”Sammen har vi formået at optimere på flere af de parametre, der kan få afgørende betydning i Tokyo. Eksempelvis har vi arbejdet med kost, mentaltræning og varmetilvænning, hvor sidstnævnte er særlig vigtigt, når atleterne skal præstere i varmegrader, der er langt højere, end de er vant til. Derudover er det første gang, at Team Danmark deltager med eksperter under legene i form af blandt andet sportspsykologer og fysiologer.”
Covid-19’s betydning for forberedelserne
Covid-19 har selvsagt haft en stor betydning for atleternes forberedelser frem mod PL i Tokyo. Ikke kun i Danmark men i hele verden, hvilket gør det vanskeligere at sætte et mål for danske medaljer.
”I en tid med Covid-19 har en medaljemålsætning en større grad af usikkerhed end normalt. Vi tror dog stadig på, at det er realistisk at stile mod 5-7 medaljer. Vi har nogle fantastiske atleter, der ligger helt i verdenstoppen, men vi kender jo ikke de omstændigheder, som de andre atleter har haft at træne under midt i pandemien. De danske atleter har forberedt sig så godt som muligt, men intet har været optimalt i det seneste halvandet år,” udtaler Nicklas Bjaaland, chef de mission for PL.
25 atleter i otte sportsgrene
Ved de Paralympiske Lege deltager 25 danske atleter fra hele landet fordelt på otte sportsgrene:
- Atletik (4)
- Badminton (1)
- Bordtennis (1)
- Cykling (1)
- Dressur (4)
- Kørestolsrugby (12)
- Svømning (1)
- Taekwondo (1)
Se mere information om alle de danske atleter på https://pl2020.dif.dk/da/PL-holdet
Blandt de danske atleter, der drager til Tokyo, er der syv gengangere fra Rio. Dengang deltog Danmark med 21 atleter, hvoraf de seks af pladserne blev tildelt i sidste øjeblik, da Ruslands udelukkelse betød at landets kvotepladser gik til andre nationer. Atleterne i Rio var fordelt på seks idrætsgrene: Atletik, bordtennis, dressur, svømning, cykling og skydning.
Medaljestatistik ved de seneste tre Paralympiske Lege
- Rio, 2016: 7 medaljer (1 guld, 2 sølv og 4 bronze)
- London, 2012: 5 medaljer (1 guld, 4 bronze)
- Beijing, 2008: 9 medaljer (3 guld, 2 sølv, 4 bronze)
DIF, Parasport Danmark og Team Danmark
Det er første gang, at DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark.
For yderligere kommentarer kontakt:
OBS. ER I JAPAN (tidsforskel på +7 timer):
Nicklas Bjaaland, PL chef de mission, DIF: tlf. i DK 2972 3839, tlf. i Japan 07014922492, nbj@dif.dk
Michael Møllgaard Nielsen, elitechef, Parasport Danmark: tlf. i DK 2082 0269, tlf. i Japan, tlf. i Japan 07014922748, mmn@parasport.dk
ER I DK
Magnus Wonsyld, sportsmanager, Team Danmark: 3010 4268, mawo@teamdanmark.dk
ER I JAPAN FRA 19.8
Louise Dyring Mbae, presseansvarlig, DIF: 2051 0696, ldm@dif.dk
PL starter med åbningsceremoni den 24. august og slutter den 5. september. Forberedelserne til de Paralympiske Lege kan følges på www.paralympiskelege.dk samt Facebook og Instagram (Danmark til PL). Det officielle danske OL- og PL-hashtag er #allfordenmark
Kontakter
Louise Dyring MbaeKommunikationsansvarlig for PL
Tlf:20510696ldm@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF DM-ugen kommer til Aarhus i 202717.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt. Og når flere end hundrede danske mestre skal findes i 2027, bliver det med Aarhus som vært for den populære event.
Idrætsfest for børn til DIF Skole OL: Finalen samler tusindvis i København17.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kæmpe åbningsceremoni med indmarch, olympisk ild, fest og farver. Der manglede intet, da Skole OL-finalen blev skudt i gang for knap 8.000 elever fra hele landet.
DIF roser arbejdet med at fjerne bureaukratisk bøvl for frivillige17.6.2025 09:45:31 CEST | Pressemeddelelse
Et stort partnerskab har i dag afleveret anbefalinger til en afbureaukratisering til gavn for landets mange frivillige. Som én af aktørerne i partnerskabet roser DIF Jakob Engel-Schmidt og Morten Bødskov for at tage initiativ til det omfattende arbejde, selvom der også har været bump på vejen.
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum