Bedre rammer for cirkulært tøj og tekstil
Det europæiske miljøagentur anslår, at tekstiler er en af de mest klimabelastende forbrugsgoder. Faktisk medfører det europæiske forbrug af tøj, tæpper, møbelstof og andre tekstiler udledninger, der svarer til 654 kg CO2 per person om året. Det betyder, at tekstiler kommer umiddelbart efter det, man populært kalder bil, bolig og bøffer, og derfor er det et vigtigt indsatsområde for såvel den danske regering som for EU-Kommissionen.
Og nu bliver indsatsen styrket markant, da det netop er vedtaget, at der skal laves fælles europæiske standarder, som skal understøtte den cirkulære omstilling af tekstilbranchen. De europæiske standarder er i høj grad med til at forme markedet, idet de skaber et fælles sprog og forståelse af, hvad fx cirkularitet betyder, og enighed om, hvilke krav markedet skal stille fremadrettet.
- Genbrug og genanvendelse skal fylde mere i forbruget af tekstiler fremover, og industri og detail skal være villige til at stille andre krav til deres design end gårsdagens. Derfor er det vigtigt, at der er enighed om, hvilken retning vi skal gå, så både indkøbere og forbrugere får noget konkret at forholde sig til og kan træffe bedre valg. Netop her spiller standarder en afgørende rolle, da de sikrer, at vi snakker samme sprog i hele kæden, siger Mathias Hvam, strategisk projektleder i Coop's CSR afdeling.
Fælles standarder er et vigtigt redskab for den grønne omstilling.
Tekstilbranchen er under hastig forandring, bl.a. fordi efterspørgsel og krav til større bæredygtighed, cirkularitet og øget producentansvar er stærkt stigende, og her kan fælles europæiske standarder være et vigtigt redskab for den grønne omstilling.
- Det er fuldstændigt afgørende, at mode- og tekstilbranchen i endnu højere grad omfavner den cirkulære økonomi. Men vi kan også mærke på branchens virksomheder, at der er behov for en fælles referenceramme, hvis vi skal have sat yderligere skub i udviklingen, og der spiller fælles europæiske standarder en central rolle, siger Jette Lindgaard, miljø- og bæredygtighedschef i Dansk Mode & Textil.
Standarderne skal bl.a. skabe rammerne for en mere cirkulær produktion og styrke bæredygtighed i alle stadier af værdikæden fra design til forbruger og tilbage igen. Som forbruger vil man altså få bedre muligheder for at købe mere ansvarligt og få lettere ved at aflevere brugte tekstiler, så de kan udnyttes optimalt igen.
- Vi kan allerede nu mærke en stor efterspørgsel fra branchen efter konkrete redskaber til en cirkulær tøjproduktion. Her kan standarderne være en stor hjælp til fx at løse udfordringen med indsamling og genbrug af tekstiler, ligesom der er behov for nogle fælles definitioner og krav til kvaliteten af recirkuleret tekstil. Samtidig kan man sikre tøj, der har en længere holdbarhed, hvilket vil have en af de største positive effekter på vores klimaudfordring, siger Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard.
Vær med til at sætte fremtidens markedskrav
Standarderne bliver udviklet af alle relevante aktører, herunder producenter, indkøbere, brancheorganisationer, NGO’er, myndigheder og forskere. Og danske interessenter har gode muligheder for at gå foran i denne udvikling og være med til at sætte deres præg på de forventninger og krav, der vil blive stillet til industrien og markedet.
Hør mere om mulighederne for at være med til at sætte standarderne og dermed forme fremtidens marked på Dansk Standards webinar 25. august 2021. Læs mere her: https://www.ds.dk/textiler
Nøgleord
Kontakter
Lisa KlæsøePresseansvarlig, Dansk Standard
Tlf:27129369lio@ds.dkLinks
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Nye testmetoder til legetøj skal beskytte børn mod skadelige kemiske stoffer1.12.2025 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
For at beskytte børn mod sundhedsskadelige stoffer har Danmark i tæt samarbejde med EU-Kommissionen siddet for bordenden i udviklingen af fem nye europæiske standarder. Standarderne skal imødegå konkrete kemiske risici og sikre, at legetøj på det europæiske marked lever op til skærpede krav.
Europæisk standard skal gøre cirkulært produktdesign til en konkurrencefordel18.11.2025 08:04:31 CET | Pressemeddelelse
Den europæiske standard ’Metode til at opnå cirkulært produktdesign’ er nu tilgængelig på dansk. Standarden hjælper virksomheder med at tænke cirkularitet ind allerede i designfasen – og dermed gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.
København samler Europas AI-eksperter: Dansk Standard sidder for bordenden17.11.2025 09:25:51 CET | Pressemeddelelse
I denne uge samler Dansk Standard 170 eksperter fra hele Europa for at sikre færdiggørelsen af standarderne, der skal understøtte EU’s kommende AI-forordning.
Nyt internationalt partnerskab skal ensrette CO₂-regnskaber12.9.2025 07:11:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har den internationale standardiseringsorganisation ISO og Greenhouse Gas Protocol indgået et strategisk partnerskab om at udvikle fælles globale standarder for måling og rapportering af drivhusgasemissioner. Det markerer et historisk skridt mod en mere ensartet og effektiv tilgang til klimaregnskaber. Samtidig giver det en vigtig mulighed for danske virksomheder og organisationer til at præge udviklingen.
Ny AI-guide skal hjælpe virksomheder med at leve op til kravene i AI Act7.7.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2. februar 2025 har danske virksomheder og organisationer skullet dokumentere deres AI-færdigheder. Nu lanceres en ny guide, der viser, hvordan man arbejder struktureret og ansvarligt med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
