Næstved Bibliotek og Borgerservice

Dan Andersen – Syg med stand-up. Et foredrag om angst og depression

Del
Deltag i et spændende og tankevækkende foredrag med den kendte komiker Dan Andersen på Næstved Bibliotek, torsdag d. 16. september kl. 19-21.
Stand-up komiker Dan Andersen med sin guitar
Stand-up komiker Dan Andersen med sin guitar

Dan Andersen er landskendt som komiker. Med sin guitar som trofast makker på scenen har han gennem mange år fået danskerne til at grine, når han har optrådt, selv om han samtidig har været udfordret af angst og depression.

Til dette foredrag fortæller Dan Andersen om sin turbulente tid med angst og depression der i sidste ende førte til indlæggelse, samtidig med, at han skulle passe sin karriere som komiker.

En personlig beretning om at blive ramt af angst og depression

Dan tager deltagerne med tilbage til barndommen, hvor de første tegn på en psykisk ubalance meldte sig. Det bliver en næsten livslang rejse og søgen efter svar, der måske ikke findes. Hvor stammer angsten fra og hvordan hænger det sammen med stand-uppen?

Med foredraget sættes der fokus på, om det er nødvendigt at kende sammenhængen, udtaler bibliotekar Jesper Christensen fra Næstved Bibliotek.

Foredraget er en personlig historie om mislykkede og angstfyldte forhold og en svær depression, og historien tager os med gennem en turbulent tid med en jungle af psykologer, læger, diagnoser og tonsvis af piller og deres bivirkninger.

Dan Andersen fortæller om, hvordan han kom igennem sygdommen, og hvordan han lærte at leve med angsten.

Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Dan Andersen.

Temauger om psykiske lidelser

Foredraget er første arrangement under temaet ”Psykiske lidelser”, som dækker over tre arrangementer i perioden 16-22. september.

Næstved Bibliotek vil med disse arrangementer sætte fokus på et område, der berører flere og flere mennesker i alle miljøer både de der bliver syge men også deres pårørende udtaler kulturformidler Helle Sigaard fra Næstved Bibliotek.

Samtidig er psykiske lidelser stadig lidt tabubelagt, selvom der gennem de senere år er blevet sat mere fokus på området. Det er stadig er lettere at tale om en brækket arm end en depression eller angstlidelse.

Det koster 30 kr. at deltage i arrangementet. Tilmelding finder sted på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk

De kommende arrangementer

Tirsdag d. 21. september kl. 19-21 viser Næstved Bibliotek filmen ”De pårørende” om en gruppe forældre – alle med betingelsesløs kærlighed til deres børn – der har valgt at dele deres desperation, følelse af magtesløshed og erfaringer med hinanden og på film. Vi kommer helt tæt på de pårørende sammen med psykoterapeut Lene E. Karlsson. Efterfølgende vil der være samtale med filmens instruktør Vibe Mogensen.

Arrangement er gratis men med tilmelding på www.naesbib.dk

Onsdag d. 22. september kl. 19-21 afholder Biblioteket dialogcafé i samarbejde med Pykinfo, der er en rådgivnings- og udviklingsenhed i Psykiatrien i region Sjælland.

Psykinfo vil komme med et kort oplæg om at have en psykisk lidelse og kunne være syg og velfungerende på én og samme tid.

Efterfølgende vil der være mulighed for, at deltagerne kan lytte ind til og lytte til hinandens historier og erfaringer – som psykisk syg og/eller som pårørende

Arrangementet er gratis men med tilmelding på www.naesbib.dk


Kontakter

Billeder

Stand-up komiker Dan Andersen med sin guitar
Stand-up komiker Dan Andersen med sin guitar
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye