FEM DAGE MED KULTUR OG LYS I MØRKET

Lys har den fordel, at det kan ses på afstand. I nogle tilfælde endda på meget lang afstand. Det kan man ved selvsyn opleve ved Lysfest2021, hvor arrangørerne har tænkt kreativt for at samle byen – uden at samle borgerne.
Hen over byens tage, på de klareste aftener helt fra Himmelev til Hyrdehøj, kan man opleve den ene af de to lysinstallationer, der bliver dominerende for årets fejring af lyset. ’Viften’, som værket hedder, vil lyse over Stændertorvet og byens tage alle dage fra 16-22. I samme tidsrum kan man gå en tur i Bibliotekshaven, hvor værket ’LYSEKKO’ indbyder til nysgerrighed og opdagelse.
Lysfesten, som kan trække op til 10.000 mennesker på én aften, vil i år i stedet strække sig over fem aftener, fra den 25.-29. januar.
”Nu skal man ikke alle sammen stå klar fredag aften for at tage del i Lysfesten. Det kan man gøre i løbet af de fem dage, det varer. På den måde opfordrer vi til, at man ikke samler sig i store klumper for at opleve lyset, men tager det i sit eget tempo. Og så er der jo også mulighed for at opleve det flere gange i løbet af ugen,”fortæller Sofie Jekel, der er projektleder på Lysfest2021 og til dagligt arbejder på Roskilde Bibliotek.
Savner at levere kulturtilbud
Bag Lysfesten står otte lokale kulturinstitutioner, som har det til fælles, at de det seneste år alt for ofte har haft et ’Lukket pga. corona’-skilt på døren. Og selv om pandemien tydeligt har sat sit aftryk på Lysfest2021, er det ikke skuffelse over det, der ikke blev, som fylder hos arrangørerne. I stedet er det glæde over, at der er en lysfest at se frem til i slutningen af januar.
”Vi savner da at levere kulturtilbud til borgerne! Derfor er Lysfesten i år måske vigtigere end nogensinde. Vi vil rigtig gerne vise alle, at bare fordi Roskilde stort set er lukket ned, så lever kulturen altså stadig,” lyder det fra Sofie Jekel.
Ud over de store lysinstallationer på Stændertorvet og i Bibliotekshaven kan man hos Kreativt hus for børn - Algade 31 opleve værket ’Skyggernes hus’. Det er skabt og udviklet af billedkunstner Maria Lau Krogh i samarbejde med 5.b fra Østervangskolen. Temaet er savn – det kan de fleste relatere til i denne tid. Værket er placeret i udestuen, der vender mod Roskilde Kloster.
Og har man planer om at holde sig hjemme, kan man stadig være med. Med stearinlysstumper i den ene hånd og en vejledning i den anden kan man støbe sine egne lys. Det er Byens hus, som står bag den bæredygtige tanke om at give nyt liv til de udtjente stearinlys. Vejledningen til at støbe lys kan findes på www.kulturstrøg.dk
Fakta:
Kulturstrøget
Kulturstrøget er en alternativ gåtur i Roskilde bymidte, hvor du møder midtbyens otte kulturinstitutioner. Kulturstrøgsstrækningen løber parallelt med Algade fra Stændertorvet ved Roskilde Domkirke og Byens hus, gennem det smukke, gule palæ, som huser Roskilde Kunstforening og Museet for Samtidskunst. Herfra går Kulturstrøget over den brostensbelagte plads ved Roskilde Museum og videre langs den grønne sti, der fører forbi byens kreative hus for børn ved Algade 31, Roskilde Kloster og Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
Lysfesten på Kulturstrøget i Roskilde
Lysfesten er fejringen af lyset i den mørke tid og et stort fælles initiativ blandt Kulturstrøgets aktører. En kulturnat, hvor Kulturstrøgets institutioner inviterer børn, unge og voksne fra Roskilde og omegn til en gåtur langs det oplyste Kulturstrøg. Hvor Lysfesten tidligere har været én stor samlende begivenhed, bliver den i 2021 pga. covid-19 spredt ud til hele ugen – fra mandag til fredag d. 25-29. januar kl. 16-22. Lysfesten har været afholdt siden 2013.
Yderligere information:
Projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel, sofieje@roskilde.dk, mobil: 61 66 07 97
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Grundlovsdag i historiske rammer på Lejre Museum19.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiets dag bliver i år fejret med maner på Lejre Museum, der giver gæsterne gratis mulighed for både at få rørt stemmebåndene samt føle et historisk vingesus den 5. juni.
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum