BLEV DANMARK FØDT I JELLING? FØLG MED PÅ LIVE STREAM FRA LEJRE MUSEUM

Der er udsolgt til de fysiske pladser til næste foredrag i den meget populære foredragsrække på Lejre Museum, hvor antallet af pladser på forhånd er reduceret for at sikre, at gæsterne kan holde indbyrdes afstand. Men nu live streamer Lejre Museum arrangementet og tilbyder billetter til digital adgang til en reduceret pris.
Museumsinspektør på Lejre Museum Isabella No'omi Fuglø ser frem til at kunne byde museets brugere velkommen online:
"Vi er rigtig glade for at kunne invitere vores brugere indenfor via live stream. På Lejre Museum er det vigtigt for os at udvise samfundssind og overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Derfor glæder det os, at vi på denne måde kan være med til at holde gang i kulturlivet og alt det, der binder os sammen med stærke kulturoplevelser – under sikre forhold", fortæller Isabella No'omi Fuglø.
Den tidlige kongemagt var samlingspunkt
Dermed kan alle få historien hjem i stuen, når arkæolog, ph.d. Mads Dengsø Jessen fremlægger den nyeste viden om palisade, skibssætning og trelleborghuse i Jelling og fortæller, hvordan de kan dateres og fortolkes. Han vil lægge særlig vægt på Jelling som et område den tidlige kongemagt har lagt tid og kræfter i og på Jellings rolle som samlingspunkt i Sydskandinavien - for et rige siden kendt som Danmark. Foredraget vil også inddrage de nordeuropæiske magtforhold, som satte sit præg på monumentets opbygning og påvirkede kongemagtens beslutning om at manifestere sig på netop dette sted i sidste halvdel af 900-tallet.
Fortsat muligt at have publikum til foredraget
Det fysiske arrangement kan fortsat gennemføres trods regeringens seneste restriktioner, da det på lige fod med fx flere koncerter er omfattet af en undtagelse, fordi publikum sidder ned og kigger i samme retning. Der er påbud om mundbind, når man bevæger sig ind og ud af lokalet.
Om foredragsrækken “Her blev Danmark født!”
“Historien om kongeriget Danmark begynder her i Lejre”. Sådan står der, når du træder ind i udstillingen ‘Sagnkongernes Lejre’ på Lejre Museum. Med fund som Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur fra vikingetiden har Lejre for alvor meldt sig ind i danmarkshistorien som kongerigets vugge. Men flere steder i Danmark (og tidligere danske besiddelser) byder sig til som ’arnested’ for Danmark.
Med foredragsrækken ‘Her blev Danmark født!’ inviterer Lejre Museum kolleger fra ’konkurrerende’ lokaliteter indenfor og giver dem mulighed for at kaste lys over deres område, unikke fund og historie.
TID, PRIS OG STED
Fysisk arrangement:
3. november kl. 19.00-21.00
75 kr. + billetgebyr. UDSOLGT
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.
Live streaming:
3. november kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue
Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre.
Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til lejremuseum@romu.dk
Nøgleord
Kontakter
Isabella No'omi Fuglø
Museumsinspektør
isabellaf@romu.dk
42 24 52 51
Billeder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum