ROMU

KOM HELT TÆT PÅ FJORDENS DYR I EFTERÅRSFERIEN

Del
I uge 42 kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, møde nogle af de mange dyr, der bor ude i fjorden. Hele familien inviteres til at udforske livet i vandet, klappe en krabbe og smage på en fisk tilberedt over bål.
Lige siden stenalderen har fjordens folk nydt godt af dyrelivet under vandet, og i efterårsferien kan børnefamilier komme tæt på de dyr, som museumsinspektøren har fanget samme morgen. Foto: T. Sejthen /ROMU.
Lige siden stenalderen har fjordens folk nydt godt af dyrelivet under vandet, og i efterårsferien kan børnefamilier komme tæt på de dyr, som museumsinspektøren har fanget samme morgen. Foto: T. Sejthen /ROMU.

Hver morgen i efterårsferien trækker museumsinspektøren i sine waders og bevæger sig ud i fjordens kølige vand, for at fange dyr til museets gæster.

“Jeg ved ikke præcis, hvad jeg vender tilbage med. Men jeg er sikker på, at det både spræller, kribler og krabler,” siger museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen

Når gæsterne møder op på Færgegården, kan de komme tæt på morgenens indfangede dyre. For alle kan få lov til at både se på, føle på og lugte til dyrene, og der bliver også mulighed for at smage på en fisk stegt over bål.

“Vi vil gerne give folk muligheden for at møde vores undersøiske naboer. Det er jo ikke nogen, vi mærker så meget til i hverdagen, men de har betydet rigtig meget for os mennesker gennem historien,“ siger Line Jandoria Jørgensen.

Historien er sprællevende

Lige siden stenalderen har fjordens folk nydt godt af dyrelivet under vandet, og museumsinspektøren håber, at efterårsferiens aktiviteter er med til at gøre fortiden mere nærværende.

“Man får muligheden for at komme lige så tæt på dyrene, som fortiden fiskere kom. Historien er nemlig ikke kun noget, der skal ses i en montre - den skal opleves,“ siger Line Jandoria Jørgensen.

I efterårsferien kan man også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kan blive en vaskeægte fjordfisker.

Inde på museet kan gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie i den spritnye udstilling: ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor kommunens beboere har bidraget med egne billeder af fortidsminder, der for dem fortæller en særlig historie.

“Der er kommet rigtige mange fede billeder ud af det, for folk har gået meget forskelligt til opgaven. Der er fx fotos af en stendysse, industrielt affald og resterne af en jernbane,“ siger Line Jandoria Jørgensen

 

Praktisk info:

Dato: 12. – 16. oktober

Tid: 11.00-15.00

Sted: Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Pris: Deltagelse og entré for børn er gratis. Almindelig entré for voksne.

Pga. covid-19 skal der bookes pladser til arrangementet på forhånd. Pladser bookes på billetto.dk eller i Frederikssund Museums butik.

 

2 for 1-tilbud

I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Færgegården eller Lejre Museum.

Børn har gratis adgang til alle museer og aktiviteter.

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Line Jandoria Jørgensen
Museumsinspektør
linejj@romu.dk
46 31 81 51

Billeder

Lige siden stenalderen har fjordens folk nydt godt af dyrelivet under vandet, og i efterårsferien kan børnefamilier komme tæt på de dyr, som museumsinspektøren har fanget samme morgen. Foto: T. Sejthen /ROMU.
Lige siden stenalderen har fjordens folk nydt godt af dyrelivet under vandet, og i efterårsferien kan børnefamilier komme tæt på de dyr, som museumsinspektøren har fanget samme morgen. Foto: T. Sejthen /ROMU.
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye