ROSKILDE FEJRER DEMOKRATIETS FESTDAG MED FÆLLESSANG DEN 5. JUNI

Otte nye og gamle sange får hovedrollen, når store dele af Roskildes kulturliv igen inviterer til fællessang hver for sig, denne gang på Grundlovsdag. Og der er fortsat behov for at samles om fællessang hver for sig:
- Selv om de fleste af os vender gradvist tilbage til et mere udadvendt liv, så er der stadig mange mennesker, som er tvunget til fortsat at være forsigtige og isolere sig. Og det er endnu heller ikke muligt at samle mange mennesker fysisk til de store mærkedage, som vi plejer at samles om i løbet af et år – som for eksempel Grundlovsdag. Derfor er der stadig brug for begivenheder som denne, hvor vi kan synge sammen og opleve samhørigheden, vurderer Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet KorKor og sanglærer på Roskilde Musiske Skole.
Sammen med Martin Gerup, også fra sangfællesskabet KorKor, står hun for at guide folk musikalsk igennem sangene og synge for.
Tre sange vælges af brugerne
Fælles for de valgte sange er, at de alle på forskellige måder sætter ord på den tid, vi lever i nu, mangfoldighed og historien om at være dansker.
Af de otte sange er de fem valgt af arrangørerne. Det er:
- ”Når lyset bryder frem” - Sebastian
- ”Jeg ser de bøgelyse øer” – L.C. Nielsen /Th. Aagaard
- ”De smukke unge mennesker” – Kim Larsen
- ”Danmark, nu blunder den lyse nat” – Th. Larsen /O. Ring
- ”Noget Om Billigrejser” (Jorden drejer om sin akse) – M.J. Nissen / H. Rasmussen
De sidste tre skal vælges ved en afstemning af brugerne på facebook, som kan vælge mellem følgende seks sange:
- ”Danmark, dit indre ocean” – Gnags
- ”Sang til foråret” (Det er forår, alting klippes ned) – P. Dissing / B. Andersen
- ”Han kommer med sommer” – J. Aakjær/ Th. Aagaard
- ”I Danmark er jeg født” – H.C. Andersen / P. Schierbeck
- ”Se dig ud en sommerdag” – J. Aakjær / C. Nielsen
- ”Frit Land” – C. E. Petersen / Ulige Numre
Afstemningen foregår her: https://www.facebook.com/alsang4000/
Dagens gæst er sangeren Lars Grand, som i disse tider er ”gået viralt” fra folks altaner, fordi han forsyner baggårde i både København og Roskilde med sang og harmonikaspil.
Undervejs i programmet kan stemmebåndene få et øjebliks pause, når borgmester Tomas Breddam hylder demokratiet i en kort tale.
Tid:
Grundlovsdag, den 5. juni kl. 15-16
Sted:
Facebook-siden Alsang i Roskilde: https://www.facebook.com/alsang4000/
Vi offentliggør med vilje ikke lokaliteten, da vi passer på hinanden og opfordrer til at synge med hjemmefra – fra haven, fra plejecentrets kaffestue, fra gaden, fra havnen, eller hvor man nu befinder sig på dagen.
Yderligere information:
Sofie Jekel, musikbibliotekar, Roskilde Bibliotekerne, mobil 61 66 07 97, mail: sofieje@roskilde.dk
Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør, Roskilde Museum, mobil 27 26 83 88, mail dorthegodsk@romu.dk
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Bag arrangementet står KorKor4000, Roskilde Bibliotek, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media. Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune - Kultur & Idræt og DMF Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum