FÆLDNING AF TO TRÆER SKAL REDDE GL. KONGSGÅRD

Det er dem eller huset. Så enkelt kan det siges. De to store kastanietræer, der i sin tid er blevet plantet helt op ad muren i den fredede bygning, må væk. Ellers risikerer det ældgamle stuehus, der som den eneste bygning står tilbage af Gl. Kongsgård, at styrte sammen i den ene ende.

Træerne blev oprindeligt plantet for at skabe skygge for stråtaget og dermed forlænge tagets holdbarhed. Men gennem årene er træerne blevet så store, at de nu i stedet skader huset. Deres rodnet og stammer løfter og skubber til bygningens fundament og til selve bindingsværket, så bygningen slår revner. Allerede nu er der tydelige sprækker i murværket, og inde i bygningen skaller puds og murværk af, så det i øjeblikket ikke er muligt at have møbler og andet inventar stående i den ene ende af bygningen.

- Det er en trist ting at skulle sætte i værk, for det er nogle store, smukke kastanietræer, som har sat deres præg på Gl. Kongsgård i rigtig mange år, fortæller Iben Bækkelund Jagd, leder af kulturarvsafdelingen og vicedirektør i ROMU. Træerne har deres egen historie og værdi, og derfor har de også været fredet. På samme måde er gården fredet. På museet har vi naturligvis drøftet dilemmaet, men fældningen af træerne er desværre den eneste mulighed, hvis vi skal bevare dette vidnesbyrd om sjællandsk bondekultur for eftertiden. Gl. Kongsgård er desuden en central bygning i det kulturmiljø der er i Gl. Lejre, så værdien strækker sig ud over den enkelte matrikel.

Når træerne er fældet, begynder arbejdet med at udbedre de skader, træerne har forvoldt i murværket. Ligeså væsentligt er dog, at der plantes nye træer på grunden – i større afstand til det snart 280 år gamle bondehus. På den måde bevares oplevelsen af træerne og den funktion, som de var tiltænkt.

- Det vil naturligvis se anderledes ud, i hvert fald de første mange år, men det er en fremtidssikring af de kulturværdier, som området har, uddyber Iben Bækkelund Jagd.

Gl. Kongsgård fra 1740 til i dag

Gl. Kongsgård er et bevaret stuehus fra en gammel fæstegård bygget i 1740. I 1910 blev det besluttet at rive gården ned og bygge en ny. Men Foreningen til gamle Bygningers Bevaring henvendte sig til lensgreven på Ledreborg, som ejede gården. Beslutningen blev ændret, så den nye gård blev opført overfor i stedet.

I 1925 flyttede Kirsten Nielsen ind. Hun var tipoldebarn af Ole Pedersen, som fæstede gården i 1749. Hun bevarede de gamle stuer og supplerede løbende med slægtens gamle møbler, så huset på én gang var et hjem og museum over sjællandsk bondekultur. Efter Kirsten Nielsens død i 1959 flyttede Valborg Jensen ind som ny beboer og kustode. Hun var aktiv for Gl. Kongsgaard frem til sin død i 1994.

I 1990 overtog Lejre Kommune huset, som blev stillet til rådighed for foreningen Gl. Kongsgaards Venner. I 2004 overgik ansvaret for Gl, Kongsgaard til Lejre Museum og ROMU. Selve bygningen ejes af Den selvejede institution Hestebjerggård. Hus, have og café passes i dag med stort engagement af frivillige i samarbejde med ROMU, ligesom der sommeren igennem er arrangementer og kagebord.