ROMU

ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG – U2

Del
”Rockgiganter og Mikrobryg” vender tilbage efter sommerpausen onsdag d. 9. oktober med et navn af de store. Under overskriften ”U2 - engagement, innovation og sammenhold” udfolder rockjournalist og GAFFA-skribent Henrik Tuxen en aften med fortællinger, musik og god stemning på RAGNAROCK.
RAGNAROCK har andet på tapetet end Gasolin' dette efterår. Rockgiganter og Mikrobryg er tilbage, denne gang om U2, der her ses ved en koncert i Toronto. Kredit MelicansMatkin (Wikipedia under CC BY-SA)
RAGNAROCK har andet på tapetet end Gasolin' dette efterår. Rockgiganter og Mikrobryg er tilbage, denne gang om U2, der her ses ved en koncert i Toronto. Kredit MelicansMatkin (Wikipedia under CC BY-SA)

”Take Marx – Take Jesus – Take Hope ” lød det fra indierockerne The Housemartins i slut 80’erne. Samme mantra havde et lille årti tidligere ramt plet på U2. Udsprunget af punk og kristendom skabte de fire klassekammerater fra Dublin rockhistorie og flyttede grænserne for lyd, stil, tro, engagement og indflydelse, som få - om nogen - siden har matchet.

Udgangspunktet for denne aftens omgang ”Rockgiganter og Mikrobryg” er U2's optræden på Roskilde Festival 1982, hvor Henrik Tuxen selv var blandt publikum. Det var banebrydende ungdomskultur, der satte nye standarder for, hvordan nærværende og eksplosiv sceneoptræden, holdning og meninger, ånd og øl, kunne gå hånd i hånd.

Fire skolekammerater er kernen

Ud fra det sættes rammen for en fortælling om U2's kendetegn og unikke placering i musikhistorien. Et særligt blik kastes på den livslange dynamik mellem fire skolekammerater, der holdt sammen og tog verden med storm, og som trods gigantiske projekter og innovative stadionkoncerter altid har fastholdt kvartetten som kernen og fundamentet. Der bliver også plads til et par afstikkere som The Edge's rolle i den fantastiske kult-film med Jack White og Jimmy Page, It might get loud, der illustrerer hvor musikalsk og teknologisk innovative U2 har været, og hvilken motorvej de åbnede for andre; et kig på Bono's såvel respekterede som kritiserede virke, ikke mindst uden for scenen; og så en lille kærlig hilsen til den ofte oversete perle Zooropa fra 1993.

Det hele holdes sammen af et uddybende 'en til en' interview af Henrik Tuxen selv med bassist Adam Clayton, der fortalte om hele U2's historie fra de første akkorder som skoledrenge i 1978 i Dublin, gennem 80'erne og 90'erne og ind i det nye årtusinde.

Ti ’giganter’ er på programmet i RAGNAROCKs succes-serie ‘Rockgiganter og Mikrobryg’ i 2019, og nogle af landets bedste og mest vidende fortællere udfolder deres historie i ord, billeder og musik – og med volumenknappen vredet godt rundt. Med til oplevelsen hører hver gang et godt glas øl, friskbrygget særligt til RAGNAROCK fra det nyetablerede, ultralokale Musicon Mikrobryggeri, som brygger øl med håndkraft og høje mål for kvaliteten. Ligesom rockens største navne har flyttet grænser i musikken, har det lille bryggeri en ambition om at skubbe grænserne for øl.

Tid, Pris, Sted

9. oktober kl. 19:00 – 21:00

130 kr. Billetter købes via billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

Nøgleord

Kontakter

Sidsel Risted Staun
Formidlingschef
sidselrs@romu.dk
4631 6519

Billeder

RAGNAROCK har andet på tapetet end Gasolin' dette efterår. Rockgiganter og Mikrobryg er tilbage, denne gang om U2, der her ses ved en koncert i Toronto. Kredit MelicansMatkin (Wikipedia under CC BY-SA)
RAGNAROCK har andet på tapetet end Gasolin' dette efterår. Rockgiganter og Mikrobryg er tilbage, denne gang om U2, der her ses ved en koncert i Toronto. Kredit MelicansMatkin (Wikipedia under CC BY-SA)
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye