Hvis krigen kommer… virker telefonen så?

I de årtier, der gik forud for 1989, forberedte det danske samfund sig på, at Den kolde krig kunne blive varm. En kritisk rygrad i samfundet – dengang som i dag – var kommunikationssystemerne. Derfor planlagde de danske telefonselskaber og Post- og Telegrafvæsenet, hvordan telesystemerne kunne sikres og opretholdes selv i tilfælde af et atomangreb fra fjenden i Øst.
Med Sanne Aagaard Jensen, ph.d. i historie, dykker vi ned i Den kolde krigs atomfrygt og ser på, hvordan den globale politiske konflikt også satte et helt konkret aftryk på telekommunikationen i Danmark.
Sanne Aagaard Jensen har forsket i, hvordan kommunikation blev en central sikkerhedspolitisk faktor under Den Kolde Krig ved ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. I foredraget vil Sanne Aagaard Jensen tage os med tilbage til den tid, hvor staten havde monopol på at drive kommunikation og give perspektiver på nutidens diskussioner om kritisk infrastruktur og 5G-netværk.
Tid, pris, sted
18. september, kl 19:00 - 21:00
75 kr. Billetter kan købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Foredraget er en del Roskilde Museums kold-krigs-serie "Mellem Kreml og Coca-Cola" og "Golden Days - Festival om 1989" på Kulturstrøget i Roskilde. Læs mere om festivalen her: http://kulturstrøg.dk/goldendays2019/
Kontakter
Ditte Nedergaard Mikkelsen
Museumsinspektør
dittenm@romu.dk
46316862
Billeder
Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum