DIN KOLDE KRIG: VI LYTTER - DU FORTÆLLER
1.5.2019 15:34:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

Hele foråret har vi haft fokus på Den kolde krig og dens betydning for Roskilde med foredragsrækken ”Mellem Kreml og Coca Cola”. Foredragene har fokuseret på skelsættende begivenheder; NATOs dannelse og den danske stillingtagen, amerikaniseringen og da Coca Cola kom til Danmark, den personlige beretning om det politiske landskab på venstrefløjen med SF’s dannelse, og inden sommeren står ved døren, sætter vi fokus på månelandingen.
Men den 15. maj, tier museet stille og lader andre stemmer komme til orde.
Her stiller vi i stedet op med ører på stilke, mens du får mulighed for at dele dine erindringer og konkrete oplevelser.
- Kan du huske, da folderen ”Hvis krigen kommer” dumpede ind af brevsprækken? Var du med til forsvarsøvelser i skolen, på arbejdspladsen eller i fritiden? Kom og fortæl!
- Gemmer dit familiealbum på fotos, som viser, hvordan livet og hverdagen i Roskilde blev påvirket af truslen om at den kolde krig kunne blive en varm krig? Tag det med!
- Kender du til steder i byen, hvor den kolde krig har sat sit aftryk på byudviklingen? Så du meget gerne pege det ud på kortet!
- Har du mødt sovjetisk militærpersonale, som pludseligt ikke kunne finde vej? Fortæl os om det!
- Opbyggede din mor et mere end solidt forrådskammer – just in case? Eller byggede du eller din familie et privat beskyttelsesrum i kælderen? Del din historie med os!
- Måske er du bare nysgerrig har lyst til at være med i en samtale om den Kolde Krigs betydning for Roskilde, som var udset som atombombemål for Warszawa-pagten – du er velkommen!
Vi sørger for mad og drikke – og hjælper samtalen videre, hvis den forstummer. Deltagerne fordeles ved borde, og mens vi indtager dagens menu fra folkekøkkenet, skriver museet samtalerne ned.
Vi vil gerne høre om hverdagsliv, konkrete begivenheder i Roskilde og omegn fra perioden 1950- 1989, hvor den kolde krig var den storpolitiske forståelsesramme, og Europa var delt af et jerntæppe. Vi er lige så interesserede i de personlige, unikke historier som gennemsnittets eller flertallets historier.
Med denne aftens arrangement ønsker vi at åbne for andre perspektiver på Roskildes historie end f.eks. forskerens eller museets.
Roskilde Museum sætter spot på en af de største og mest komplicerede internationale konflikter i nyere tid med et arrangementsprogram om den Kolde Krig. Vi slår ned på hvert årti i den Kolde Krigs historie og markerer de vigtigste mærke-år. Her er plads til både de små historier fra hverdagen og de store, politiske konflikter. Til vores historier – og til jeres historier.
Tid, pris, sted
15. maj kl. 19-21
Gratis for alle, men tilmelding er nødvendig via billetto
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Risted Staun
Formidlingschef
sidselrs@romu.dk
4631 6519
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab28.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard27.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård - helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Fred er at handle – kast dine kræfter ind23.4.2026 09:52:41 CEST | Pressemeddelelse
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!15.4.2026 08:33:25 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie8.4.2026 10:42:43 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
