DA COCA-COLA KOM TIL DANMARK - FOREDRAG PÅ ROSKILDE MUSEUM

Når USA i Danmark – og mange andre steder i verden – vandt den kolde krigs kamp om ”hjerner og hjerter” skyldtes det først og fremmest, at mangt og meget i USA for mange fremstod som attraktivt – som en fremtid, man gerne selv ville have del i. Det gjaldt det amerikanske forbrugersamfund med biler, drømmekøkkener og meget andet tiltrækkende. Det gjaldt den amerikanske populærkultur med film fra Hollywood, jazz, musicals, rockmusik, tegneserier og meget andet. Det gjaldt det amerikanske erhvervsliv, hvor man i USA så forbilleder på, hvordan man kunne både organisere, producere og sælge sine varer, hvad enten man lavede elmotorer eller solgte købmandsvarer.
Den amerikanske regering havde i årene efter 1945 kastet sig ud i et omfattende kulturelt diplomati, der omfattede bl.a. støtte til udgivelser, koncerter, udstillinger om den amerikanske livsstil og store udvekslingsprogrammer for studerende og forskere. Det storstilede økonomiske hjælpeprogram til Europa, Marshall Planen, der blev lanceret i 1947, skal også forstås i dette lys. Disse programmer var også vigtige forudsætninger for den amerikanske sejrsgang i de vesteuropæiske lande.
Alt dette, som ofte sammenfattes under overskriften amerikanisering, havde rødder, der gik tilbage til slutningen af 1800-tallet, men det var på den anden side ikke nogen tilfældighed, at amerikaniseringen på mange måder oplevede sin guldalder i den kolde krigs epoke.
Tredje foredrag - med titlen '1959: Da Coca-Cola kom til Danmark' - i Roskilde Museums kold-krigs-serie vil fortælle hovedtræk af amerikaniseringens Danmarkshistorie med hovedvægt på årtierne efter 1945. Aftenens foredragsholder er Nils Arne Sørensen, professor i moderne historie, Syddansk Universitet.
Foredraget kan kombineres med Folkekøkken hos Museums Caféen freunde kl. 17-19.
Mellem Kreml og Coca-Cola – nedslag i den Kolde Krigs historie
Roskilde Museum sætter i 2019 spot på en af de største og mest komplicerede internationale konflikter i nyere tid med et arrangementsprogram om den Kolde Krig. Vi slår ned på hvert årti i den Kolde Krigs historie og markerer de vigtigste mærkeår. Her er plads til både de små historier fra hverdagen og de store, politiske konflikter. Til vores historier – og til jeres historier.
Tid, pris, sted
6. marts kl. 19-21
75 kr. Billetter kan købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Astrid Orleff Hansen
Museumsinspektør
astridoh@romu.dk
46 31 65 10
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum