ROMU

FJORDEN SOM FORTÆLLING TIL TURISTER

Del
Fortællingen om fjorden er en vigtig del af Frederikssunds forsøg på at lokke turister til. Turismestrategien er udgangspunktet, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer til en ’Fjordtalk’ med turistchef Mette Seneca Jensen.
Hvilken historie fortæller turismestrategien om menneske og fjord anno 2018? Det er et af de spørgsmål, som bliver diskuteret, når Frederikssund Museum inviterer til Fjordtalk. Foto: David Foli
Hvilken historie fortæller turismestrategien om menneske og fjord anno 2018? Det er et af de spørgsmål, som bliver diskuteret, når Frederikssund Museum inviterer til Fjordtalk. Foto: David Foli

’Turisterne til Fjordlandet’ kunne man kalde Frederikssunds aktuelle turismestrategi, der skal brande området som et sted fyldt med oplevelser tæt på naturen, kulturen og historien. Med navnet ’Fjordlandet’ er fjorden gjort til hovedperson i den fælles grundfortælling om området, som skal trække turister til – en fortælling, der er fyldt med alle de skønne oplevelser og rekreative aktiviteter, som fjorden kan tilbyde.

Men fortællingen om fjorden har ikke altid været den samme. Fjorden har gennem historien haft fundamental og grundlæggende betydning for livet omkring den – og vi menneskers opfattelse af fjorden har forandret sig i takt med udviklingen.

Det rekreative vand

I dag betragter mange kysterne som et roligt og ’autentisk’ et sted - en opfattelse, som allerede tog form, da romantikkens kunstnere blev optagede af at male kystlandskaber. Inspireret deraf begyndte borgerskabet at søge kysten som rekreativt rum.

I efterkrigstiden ændrede Roskilde Fjord karakter fra at være ressourcegrundlag for industri og erhverv til at være en ’rekreativ ressource’ for den brede befolkning.

Med denne Fjordtalk går vi tæt på denne ’rekreative ressource’ og vil sammen blive klogere på, hvad det er for en størrelse? Er det de samme kvaliteter, som tilflytterne søgte i efterkrigstiden, der nu bruges i markedsføringen over for turister. Hvad er det for en historie, som turismestrategien fortæller om menneske og fjord anno 2018? Det er nogle af de spørgsmål, som turistchef Mette Seneca Jensen vil diskutere i denne omgang Fjordtalk på Frederikssund Museum, Færgegården.

Mette Seneca Jensen er udviklingschef for turisme og oplevelser i VisitFrederikssund under Frederikssund Erhverv, der varetager turisme- og erhvervsindsatsen på vegne af Frederikssund Kommune.

Fjordtalks på Frederikssund Museum, Færgegården

En fjordtalk er en åben snak om ”menneske og fjord”, som også er navnet på Frederikssund Museums permanente udstilling.

Gennem samtale vil vi komme tættere på forholdet mellem ’menneske’ og ’fjord’, når vi inviterer publikum indenfor til en aften i selskab med et menneske, som er drevet af interesse og passion for fjorden.


Tid, pris og sted

28. juni, 19-20.30
60 kr. inkl. entré til museet. Billetter købes i museets butik eller på billetto.dk.
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Isabella No'omi Fuglø
Museumsinspektør
isabellaf@romu.dk
42 24 52 51

Billeder

Hvilken historie fortæller turismestrategien om menneske og fjord anno 2018? Det er et af de spørgsmål, som bliver diskuteret, når Frederikssund Museum inviterer til Fjordtalk. Foto: David Foli
Hvilken historie fortæller turismestrategien om menneske og fjord anno 2018? Det er et af de spørgsmål, som bliver diskuteret, når Frederikssund Museum inviterer til Fjordtalk. Foto: David Foli
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye