STOR MGP-FEST PÅ RAGNAROCK

Da billetsalget åbnede for MGP 2018 i Gigantium i Aalborg klikkede mange børnefamilier sig forgæves ind for at købe billet – begivenheden var udsolgt på kort tid. Men nu giver RAGNAROCK familier i Roskilde og omegn en ny chance for at opgradere deres MGP-fest og gøre oplevelsen en tak større, end den kan blive hjemme i sofa-gruppen.
MGP på storskærm og fest
På dagen for den årlige børnefest lørdag den 17. februar slår museet nemlig dørene op til en stor MGP-fest med direkte storskærmsvisning og fest i den spektakulære foyer. Allerede fra kl. 17.30 varmer vi op med workshops, hvor ungerne kan lære RAGNAROCKs egen MGP-dans, med et værksted, fyldt med materialer til at lave det flotteste MGP-bord, med danseshow med en af landets bedste dansere, den 16-årige VM-sølvvinder i discodans Ida Sandvad Nielsen, og med garanti for guldglimmer. Alt sammen ganske gratis.
- Rigtig mange børn elsker at gøre noget ud af MGP og forbereder sig ved at tage fint tøj på, pynte op og samles med vennerne foran skærmen med stemmesedler, slik, heppe-bannere og danse-moves. Vi håber, at mange i år har lyst til at flytte deres MGP-fest hen til os i et endnu større fællesskab omkring musikken og festen. Og forældrene slipper for at pille popcorn ud af sofaen og støvsuge konfetti op fra gulvtæppet dagen derpå, fortæller museumsinspektør Mia Ramsing Jensen, der står bag arrangementet.
Guld på øjenlågene
For dem, der har lyst til at ’gå all-in’, er der mulighed for at tilkøbe et klippekort til gør-dig-klar-aktiviteter i timerne op til selve showet. Klippekortet giver adgang til et besøg hos vores stylister, hvor ungerne blandt andet kan få sat en cool frisure eller lagt guld på øjenlågene, og bagefter står den professionelle fotograf parat til at forevige resultatet. Med i klippekortet, der koster 50 kr., er også et bæger popcorn.
Der bliver desuden mulighed for at købe børnemad (frikadeller med kartoffelbåde og grønt snack), drikke, samt popcorn og flotte, alkoholfrie børnedrinks.
PROGRAM - GRATIS:
17.30 - 18.00: Vi byder velkommen på den røde løber
17.30 - 20.00: Værksted – lav din egen MGP-pynt
17.45, 18.15 og 18.45: Lær RAGNAROCKs MGP-dans
19.00 - 19.15: Danseshow med 16-årige VM-sølvvinder i discodans Ida Sandvad Nielsen
19.30 - 20.00: Optakt til showet (konkurrencer, fælles MGP-dans, sjov og ballade)
20.00 - ca. 22.30: MGP 2018, direkte fra Gigantium i Aalborg på RAGNAROCKs storskærm
Ca. 22.30: Tak for i aften
PROGRAM - TILKØB
17.30 - 20.00 Besøg stylisten og bliv klar til MGP
18.00 - 20.00 Fotoshooting efter styling (børnene får billedet tilsendt bagefter)
Arrangementet henvender sig primært til børn i alderen 6-12 år. Børn har kun adgang ifølge med en voksen.
Tilkøb af aktiviteter eller mad er ikke en forudsætning for at deltage i festen eller opleve showet på storskærmen. For at få adgang til showet er det dog nødvendigt at sikre sig en gratis billet på Billetto.dk.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Isabella No'omi Fuglø
Museumsinspektør
isabellaf@romu.dk
42 24 52 51
Mia Ramsing
Formidlingsinspektør
miarj@romu.dk
22 27 80 61
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum