INTERNATIONAL KUNST TIL RAGNAROCK

Skikkelser toner frem af den mørke farveflade. Mellem grønne, lodrette bånd aner man en eller flere rockmusikere, i gang med en rockkoncert.
Med sine 8 x 3 meter bliver ‘The Stage – Sketch for a Portrait of Rory Gallagher’ en markant del af museumsgæstens møde med RAGNAROCK. Det store værk får nemlig en fremtrædende og let tilgængelig placering, når det fremover kan opleves i museets foyer i café-området, som enhver har adgang til uden billet.
Kunsten bidrager
RAGNAROCK udstiller i forvejen en lang række værker - installationskunst, skulptur og billeder – som er skabt af musikere eller af kunstnere, der har ladet sig inspirere af rockens og poppens udtryksmidler.
- At kunsten har en fremtrædende rolle på RAGNAROCK, er ikke kun et forsøg på at skabe en smuk og inviterende ramme for gæsternes besøg. Vi ser kunsten som et væsentligt bidrag til at give et andet perspektiv på musikken og ungdomskulturen – et perspektiv som mere traditionelle udstillingselementer ikke giver. Og vi vil gerne give vores gæster mulighed for at møde kunsten, uanset om de løser billet til resten af udstillingen, eller om de kommer for at købe en kop kaffe. Med ‘The Stage – Sketch for a Portrait of Rory Gallagher’ fortsætter vi denne tradition med at udvikle hybride sammenhænge og give kunsten en plads og en rolle på RAGNAROCK, fortæller direktør Henrik Bo Nielsen.
Ny Carlsbergfondet har doneret
‘The Stage – Sketch for a Portrait of Rory Gallagher’ er doneret af Ny Carlsbergfondet, der arbejder for at fremme kunstens betydning i det danske samfund.
Ud over den permanente udstilling af ’The Stage – Sketch for a Portrait of Rory Gallagher’ vil RAGNAROCK midlertidigt udstille andre af Günther Beckers’ værker. Museet udstiller i forvejen værket ’Let it be’, som er en del af en serie, hvor Beckers har ladet sig inspirere af ikoniske pladecovers. Frem til udgangen af januar udstilles syv andre værker fra serien i foyeren sammen med ’Let it be’.
Med kærlighed til musikken
Günther Beckers hører til tidens førende kunstnere, når det gælder den billedkunstneriske fortolkning af rockmusikkens strømninger og store ikoner.
På sjælden vis forener hans vilde, ekspressive malerier en ophobet musikhistorisk viden med en smittende og meget personlig kærlighed til rockmusikkens mange afkroge.
Program for ferniseringen:
15.00 Velkomst og tale /Henrik Bo Nielsen, direktør ROMU
15.10 Tale / Karsten Ohrt, direktør, Ny Carlsbergfondet
15.20 Tale /Günther Beckers, kunstner
Musik: Jacques Stotzem (Belgien) spiller numre fra sin akustiske udgivelse ’To Rory’ - en musikalsk hyldest til den irske rockguitarist Rory Gallagher.
Ferniseringen foregår torsdag den 9. november kl. 15-16 i museets foyer.
Pressen er velkommen.
Allerede inden ferniseringen kan museets gæster begynde at stifte bekendtskab med ‘The Stage – Sketch for a Portrait of Rory Gallagher’. I dagene tirsdag den 7. og onsdag den 8. november vil Günther Beckers nemlig opstille og færdiggøre værket i RAGNAROCKs foyer. Det foregår som åbent værksted, og alle er velkomne.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Rosenørn
Museumsinspektør og ph.d.
rasmusr@romu.dk
29424152
Billeder

Information om ROMU
Ny Carlsbergfondet – for kunstens betydning
- Ny Carlsbergfondet blev oprettet i 1902 af Carl Jacobsen og finansieres fra hans andel af Carlsberg-bryggerierne. I dag arbejder fondet fortsat med at realisere Jacobsens vision om at gøre kunsten tilgængelig for det bredest mulige publikum.
- Ny Carlsbergfondet styrker kunsten i samfundet.
Læs mere på www.ny-carlsbergfondet.dk
Museusmkoncernen ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum