Oplev fortidens kilder i Elverdamdalen - Kildemarked på Tadre Mølle

d. 26. juni 2016.
Det smukke landskab omkring Tadre Mølle, åerne og engene, danner som sædvanlig de perfekte rammer om årets marked. Har man lyst til at teste kildevandet på dagen er man velkomne til søge møllegårdens kilder ude på engene (få en folder om trampestierne på dagen). På markedet kan man besøge de mange stande med husflid, håndværk, grøntsager, urter og alskens kræmmervarer og få forplejning i Mølle Maries nye café. Man kan tillige se udstillingen ”Vandmøllernes dal” og besøge den gamle vandmølle, hvor man kan få sig en snak med møllerne om det hæderkronede møllerhåndværk og opleve kværnen køre med korn hele dagen.
Igen i år får kildemarkedet besøg af tryllekunstneren ”Mads Magic” Rasmussen, som siden sidst er blevet kendt fra Tv programmet ”Danmark har Talent”, hvor han kom helt til Liveshows. Mads er på med sit ”Hold fast på hat og biller, for alt kan ske” - show kl. 14.
Og endelig traditionen tro, så kommer lirekassemanden forbi og sætter den rette markedsstemning, ligesom man dagen igennem kan deltage i den meget populære hønseskidning.
Bemærk venligst, at Tadre Møllevej er lukket for kørsel fra Nr. Hvalsø i øst. Benyt derfor de vestlige adgangsveje fra Soderup og Vester Saaby, hvor der også forefindes parkeringsmuligheder.
Tid: Søndag d. 26. juni kl. 10-16
Sted: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Entré: 25 kr. for voksne. Børn og unge under 18 år gratis.
Kontaktperson for yderligere information:
Museumsinspektør Søren Moses
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet
ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum