På besøg i gamle dage

Tadre Mølle inviterer til spændende arrangementer i unikke omgivelser hele sommeren, hvor de besøgende kan komme tættere på deres egen historie og de håndværk, som herskede i gamle dage.
Bag, kærn og smag
I 1800-tallet bagte man på gårdene selv det brød og den kage man spiste, og bagningen foregik i brændefyrede ovne. På Store Bagedag d. 10. juli kl. 12-16 får møllegården besøg af en ”1800-tals madmor” der forstår sig på sådanne sager. Kom og oplev hende i 1800-talskøkkenstedet, hvor hun ”ilder” ovnen og bager brød og kager, som man gjorde dengang. Man kan også bage sin egen skoldkage, mens ovnen ”ildes” og prøve at kærne smør i en gammeldags smørkærne.
Ild i smedjen
Når man på landet i gamle dage skulle have smedet et eller andet nyt eller repareret noget andet, sendte man bud efter smeden, der tog sin feltesse (en transportabel esse) med for at kunne varme og smede jernet på stedet.
Søndag d . 17. juli kl. 13-16 kan man opleve smed Allan Fledelius i aktion ved sin esse. Allan er en habil smed og har været tilknyttet Trelleborg Vikingerne i 15 år og har ligeledes arbejdet på smedjen i Andelsbyen Nyvang.
Datidens mode
Tadre Mølle får besøg af Det rullende Hørværksted fra Køng Museum og blegepigerne fra Vintersbølle Blegeri søndag d. 24. juli kl. 12-16.
Hørren var i gamle dage en vigtig kulturplante. Af stænglen udvandt man de eftertragtede fible og hørberederne vil på dagen demonstrere, hvordan man både bryder, skætter, hegler og spinder hørren og publikum inviteres med i processerne. Når hørtråden er blevet vævet til hørlærred er det gråbrunt, men en efterfølgende blegning gør det hvidt. Sidstnævnte vil blegepigerne give en demonstration på.
Alle arrangementer er gratis for børn og unge under 18 år. Voksne koster 25 kr. Der er fri adgang til haven.
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder
Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet
ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum