ROMU

ROSKILDE DOMKIRKE – DE DANSKE KONGERS GRAVKIRKE

Del

De danske kongers gravkirke. Det er en titel, som i det danske kongedømmes historie har været hæftet på flere kirker, men som i de sidste 450 år har tilhørt Roskilde Domkirke. Flere regenter fra før denne tid ligger dog også begravet her. Om den allerførste var Danmarks første kristne konge, Harald Blåtand, er omdiskuteret, men meget taler for, at det er korrekt, og at det hænger sammen med, at det var Harald Blåtand, der grundlagde kirken, dvs. den kirke, der var den første på stedet. Alle de resterende kongelige begravelser er til gengæld uomtvistelige.

Op igennem middelalderen var stiftsbyen Roskilde et knudepunkt af største betydning, og det var velgennemtænkt, at kirken her blev valgt som gravsted for dronning Margrethe 1. Margrethe 1’s pragtfulde sarkofag fik sin plads i højkoret, men da en af hendes efterfølgere på tronen, den første regent af den oldenburgske stamme Christian 1., i 1457 besluttede også at lade sig gravlægge i Roskilde Domkirke, valgte han at tilføje et kapel. 

Lidt over hundrede år senere lod Frederik 2. liget af sin fader, Christian 3., føre til det samme kapel i Roskilde. Frederik 2. blev efter sit eget ønske også selv gravlagt her, og sidenhen har alle Danmarks regenter fundet deres sidste hvilested i Roskilde Domkirke. I dette foredrag giver Ulla Kjær en oversigtlig gennemgang af Roskilde Domkirke som kongelig gravkirke med udvalgte nedslag.

Foredraget finder sted på Roskilde Bibliotek, Dr. Margrethes Vej 14, Roskilde tirsdag den 29. marts 2016 kl. 19.30. Pris 25 kr. Gratis for medlemmer af Roskilde Museumsforening og Historisk Samfund.

Nøgleord

Kontakter

Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535

Billeder

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Domkirkemuseet er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye