Vandreguitaren fra Danmarks Indsamling på sin sidste vandring

Vandreguitarens sidste vandring mellem danske kunstnere fandt sted i DR Aftenshowet, hvor Mads Langer spillede nummeret ”3AM” på guitaren. Det skete dagen før Danmarks Indsamling 2016 kulminerede i det store indsamlingsshow på DR1 lørdag den 6. februar.
Tuborg Musik bød 50.000 kroner på vandreguitaren i en auktion på Lauritz.com, og donerede i DR Aftenshowet vandreguitaren til Danmarks kommende museum for pop, rock og ungdomskultur, RAGNAROCK i Roskilde.
Vandreguitaren har i løbet af 2015 været i hænderne på en række danske sangere og guitarister eksempelvis Christopher, Jacob Binzer, Tina Dickow, Tim Christensen og Sebastian. Efterfølgende har de alle signeret den.
Overrakte guitaren til museet
Torsdag overbragte konsulent fra Tuborg Musik Christian Sveigaard vandreguitaren til RAGNAROCK og museumsinspektør Jacob Westergaard Madsen.
”Musik er en del af Tuborgs DNA, og derfor var det sjovt at byde på guitaren. Danmarks Indsamling gør en enorm indsats i verdens fattigste områder, og det formål vil vi samtidig gerne støtte. Tuborg Musik har været sponsor af Roskilde Festival i mange år, så vi vidste museet snart åbnede, og nu kan alle, der har doneret til Danmarks Indsamling se guitaren på museet fremover”, siger Christian Sveigaard, der er konsulent hos Tuborg Musik, og Senior Brand Manager for Tuborg.
På RAGNAROCK er man både glade og stolte over donationen, der taler direkte til museets ånd.
”Et af vores temaer er ’Musik for en sag’. Rocken og poppen har i årtier været brugt til at sætte lys på verdens brændpunkter. Tænk bare på de store indspilninger og koncerter til støtte for Afrika i 1980’erne – det var noget, der samlede hele den danske musikbranche. Vandreguitaren og dens historie lægger sig fint i forlængelse af denne tradition," siger Jacob Westergaard Madsen, museumsinspektør på RAGNAROCK.
Åbningsweekend med HKH Kronprins Frederik
Museet RAGNAROCK afholder officiel åbning d. 29. april efter mange års venten. Til at klippe snoren er inviteret HKH Kronprins Frederik, mens bl.a. også Roskildes borgmester Joy Mogensen vil være til stede. d. 30. april og 1. maj er der gratis adgang for alle.
I december 2016 præsenterer RAGNAROCK en guitar-udstilling i samarbejde med musikmuseerne i Paris og Barcelona. Her vil vandreguitaren naturligvis komme i spil.
Kontakt for flere oplysninger:
Jacob Westergaard Madsen, museumsinspektør, RAGNAROCK
T 2942 4155 – jacobwm@romu.dk
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder
Information om ROMU
RAGNAROCK er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet
ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum