RAGNAROCK I 80'ER-OUTFIT

Måske husker du Pac-Man-ostenes simple gnasken gennem labyrint-gangene... Måske er det AIDS-kampagner eller rejecocktail, der først dukker op i din hukommelse... Eller måske er du tilbage med lak i håret, tennissokker i hytteskoene eller skulderpuder, så snart du hører Rocazino.
Uanset hvad du husker bedst - hvis du da overhovedet var født dengang - vil RAGNAROCK gerne invitere dig på en afstikker tilbage til '80'erne. Det sker, når kulturfestivalen Rabalder for 7. gang sætter hele Musicon på den anden ende lørdag den 26. august.
De fleste af de gæster, der kommer til Rabalder’17, har jo et forhold til 80’erne på den ene eller anden måde, siger museumsinspektør Mia Ramsing Jensen. Mange af dem er vokset op eller var unge i det årti. Derfor synes vi, at Rabalder er en oplagt lejlighed til at udfolde årtiets ungdomskultur og lydbillede, og give vores gæster mulighed for at huske. Det var et årti, der bød på høj arbejdsløshed og boligmangel blandt de unge, AIDS blev en trussel mod den fri kærlighed og mange unge fik kritik for at bruge for lang tid på ”mig” og for lidt tid på ”os”. Men det var også et årti, hvor den danske pop-scene blomstrede, hip-hop’en kom for alvor til Danmark og det elektroniske bliver den nye internationale lyd. Derfor inviterer vi indenfor til et væld af aktiviteter, der gennem forskellige nedslag giver gæsterne mulighed for at lytte, smage, lege, spille og erindre sig tilbage til en del af 80’ernes ungdomskultur.
(Gen)oplev musik, mode, livsstil, ungdomsromaner, spil og andet godt fra et farverigt årti - se programmet her:
Program for Rabalder '17 på RAGNAROCK
Kl. 14.00-20.00
80’ernes arkadespil – hvem slår rekorden?
Husker du Pac-Man og Space Invaders? Slå dig løs på spillemaskiner og (gen)opdag 80’ernes populære arkadespil. Måske er det dig, der får rekorden!
Kl. 14.00 – 20.00
Smag på 80’erne
Vores restaurant har åben og står klar med 80’er-inspirerede madoplevelser.Kl. 14.30-17.30
DIY 80’erne
RAGNAROCKS værksted byder indenfor til 80-inspirerede værkstedsaktiviteter for kreative og barnlige sjæle.
Kl. 14.30 – 15.45
Moonwalk på den røde løber
Danseworkshop med Vejlebo Dance Studio
Kl. 15.15-16.00
Rap-workshop: Da hip-hop kom til Danmark
Bliv klogere på 80’ernes rap og lær, hvordan du selv får rytme og vers til at gå op i en højere enhed.
Kl. 16.00- ca. 16.30
Da Liv mødte Alexander– tæt på 80’ernes store ungdomsromaner
Smid dig i bløde puder og (gen)oplev en af 80’ernes store ungdomsromaner, når vi gennem oplæsning af uddrag og musikalske lydbilleder fortæller historien om romanen Liv og Alexander.
Kl. 17.00- ca. 17.30
Vennen Thomas -– tæt på 80’ernes store ungdomsromaner
Smid dig i bløde puder og (gen)oplev en af 80’ernes store ungdomsromaner, når vi gennem oplæsning af uddrag og musikalske lydbilleder fortæller historien om romanen Min ven Thomas.
Kl. 17.45 – ca. 18.30
Quiz night
Vi slutter Rabalder’17 af med et brag af en quiz - kig forbi og se, om du kender dine 80’ere.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Mia Ramsing
Formidlingsinspektør
miarj@romu.dk
22 27 80 61
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Grundlovsdag i historiske rammer på Lejre Museum19.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiets dag bliver i år fejret med maner på Lejre Museum, der giver gæsterne gratis mulighed for både at få rørt stemmebåndene samt føle et historisk vingesus den 5. juni.
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum