Endnu en nedskalering af hurtigtest

Syv dage i streg har antallet af hurtigtest været under 200.000 daglige test. Derfor har Styrelsen for Forsyningssikkerhed meddelt de private udbydere, at deres setup fremover kun skal kunne teste 300.000 om dagen, og ikke 400.000 om dagen som hidtil.
Testindsatsen vil fortsat blive tilrettelagt, så danskere nemt kan komme til et testcenter. Derfor vil der fortsat ikke være længere end 20 km. til nærmeste teststed for den enkelte dansker (enten PCR eller antigentest), og der vil være både et PCR- og et antigenteststed i alle kommuner.
Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:
”Ugentlige vatpinde i næse og hals er fortid for rigtig mange danskere, men vi skal fortsat sikre gode testmuligheder, for de som stadig har brug for en test til coronapasset. Men er det muligt for dig, så vil jeg opfodre til at benytte PCR-test. De er mere sikre og kan finde de mere smitsomme varianter.”
I sidste uge blev der i gennemsnit foretaget 146.000 hurtigtest dagligt og 81.000 PCR-test dagligt.
Testkapaciteten for PCR-test holdes fast på 170.000 daglige test.
Fakta om testkapaciteten:
Testkapaciteten for hurtigtest er et udtryk for, hvor mange test de private udbydere skal kunne foretage om dagen. Myndighederne betaler som udgangspunkt kun for det antal test, som foretages.
Modellen for nedskalering af antigentestkapaciteten er en fem trins-model. Det grundlæggende element er, at der skrues ned, når testaktiviteten i en periode er faldet væsentligt. F.eks. nedskaleres antigentestkapacitet fra 400.000 til 300.000, når der i en periode på syv dage er blevet foretaget under 200.000 daglige antigentest. Det har været tilfælde de seneste syv dage, derfor nedskaleres nu til trin 3.
Model for nedskalering af antigentestkapaciteten
Trin 1 | Kapacitet på 500.000 daglige antigentest |
Trin 2 | Såfremt testaktiviteten er under 300.000 daglige antigentest syv dage i streg, kan trin 2 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 400.000 daglige antigentest. (Iværksat den 22. juni) |
Trin 3 | Såfremt testaktiviteten er under 200.000 daglige antigentest syv dage i streg, kan trin 3 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 300.000 daglige antigentest. (Iværksat den 19. juli) |
Trin 4 | Såfremt testaktiviteten er under 100.000 daglige antigentest syv dage i streg, kan trin 4 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 200.000 daglige antigentest. |
Trin 5 | Såfremt testaktiviteten er under 50.000 daglige antigentest syv dage i streg, kan trin 5 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 100.000 daglige antigentest. |
Alle danskere vil stadig nemt kunne komme til et testcenter. Men der vil kunne opleves færre åbne timer på landets testcentre og mindre personale i takt med, at en nedskalering finder sted, ligesom antallet af teststeder løbende tilpasses. Adresser og åbningstider for testcentrene opdateres løbende på coronasmitte.dk.
Nøgleord
Kontakter
Camilla SvaneSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:23 42 46 59csh@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Ny analyse: Sådan kan ustabilitet i Mellemøsten påvirke dansk forsyningssikkerhed26.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Forsyningssikkerhed har netop udgivet en analyse, der sætter fokus på, hvordan den nuværende ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke forsyningssikkerheden i Danmark.
Nordic Summit: Security of Supply samler lande om forsyningssikkerhed4.10.2024 10:28:12 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde afholdes Nordic Summit: Security of Supply af Styrelsen for Forsyningssikkerhed med minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. Her samles nordiske myndigheder med det klare mål at løfte samarbejdet om sikre forsyninger, så vores del af verden bliver mindre sårbar over for usikkerheder i de globale forsyningskæder.
Nye anbefalinger: Sådan kommer myndigheder i gang med forsyningssikkerhed19.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Globale kriser, nedbrud i it-systemer, mangel på medicin og andre forstyrrelser i vores forsyningskæder. Aldrig har det været vigtigere, at danske myndigheder tager forsyningssikkerhed alvorligt. Derfor kommer Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu med konkrete anbefalinger til, hvordan myndighederne kan stå endnu stærkere til den næste krise.
Ny undersøgelse: Stort behov for styrket forsyningssikkerhed22.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
83 % af danske virksomheder og myndigheder ønsker bedre forsyningssikkerhed, når det gælder forsyningen af varer. Det viser en ny stor undersøgelse med næsten 3.000 deltagere. ”Danmarks sikkerhed er tæt forbundet med vores forsyningssikkerhed, så vi må alle i arbejdstøjet,” siger fg. direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Henrik F. Brodersen.
Erhvervsliv og det offentlige skulder ved skulder om forsyningssikkerhed13.11.2023 12:01:35 CET | Pressemeddelelse
Et solidt samarbejde mellem myndighederne og det private erhvervsliv er essentielt, hvis Danmark skal være bedre forberedt på nye forsyningskriser, hvor vores adgang til vigtige varer bliver udfordret. Nu tager Styrelsen for Forsyningssikkerhed derfor hul på et styrket samarbejde med Dansk Industri og Dansk Erhverv i et nyt Erhvervsforum for forsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum