Hver fjerde på hjemmearbejde får fysiske gener

Hver anden af de lønmodtagere, der arbejder hjemme, sidder med udstyr, som langtfra sikkert opfylder Arbejdstilsynets regler. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Noget kunne tyde på, at det mangelfulde udstyr er årsag til smerterne. I hvert fald har hver fjerde (23%) af de lønmodtagere, der arbejder hjemme en eller flere dage om ugen, i høj grad oplevet smerter eller fysiske gener som følge af hjemmearbejdet. 

Den er især gal med skærmen og stolen. Hver anden (49%) af de hjemmearbejdende sidder med en bærbar, dvs. uden separat skærm. Det betyder bl.a., at skærmen er lille, og at man ikke får skærmen højt nok op, så man skal bøje nakken. Det kan bl.a. give smerter og gener i nakken.

Næsten lige så mange (44%) sidder på stole, der ikke kan indstilles i højden. Her siger reglerne, at stolen skal passe til brugeren, og at den skal kunne indstilles, så man kan skifte arbejdsstillinger. Dårlige og ensformige arbejdsstillinger giver risiko for gener og smerter i bl.a. ryg, nakke og skuldre.

Uklare regler
”Tallene viser, at mange ikke har en arbejdsplads derhjemme, der er indrettet forsvarligt. Men uanset hvor man arbejder, er det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt ”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen.

En del af problemet er, at de nuværende arbejdsmiljøregler for hjemmearbejdspladser ikke bliver fulgt, pointerer han.

”Reglerne er gemt væk i en mærkelig bekendtgørelse, reglerne er kryptiske og formidlingen af reglerne er ikke tydelig nok”, siger Morten Skov.

Nye regler på vej
Arbejdstilsynets regler for hjemmearbejde er netop nu på vej til at blive revideret.

”Det er vigtigt, at revisionen kommer til at give en tilstrækkelig beskyttelse. Folk skal ikke blive syge eller få smerter af at arbejde hjemme. Det er vigtigt, at de nye regler for hjemmearbejde bliver klarere. Og især er det afgørende, at Arbejdstilsynet formidler reglerne klart”, siger Morten Skov.

Gang i køkkenbordene
Det er ikke kun skærmene og stolene, den er gal med - bordene er heller ikke i top på de hjemlige arbejdspladser: 44% arbejder ved almindeligt borde som køkken- og spiseborde.

”De almindelig borde i hjemmene er ikke nødvendigvis dårlige, hvis de ellers passer i højden, til den der sidder og arbejder. Men det gør de langt fra altid. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren sikrer, medarbejderne kun arbejder ved fx køkken- eller spisebordet, hvis det rent faktisk er egnet til kontorarbejde”, siger Morten Skov.

Konkret bør arbejdsgiverne sikre, at hjemmearbejdspladserne bliver en del af arbejdspladsens arbejdspladsvurdering, mener han.  

Betaler selv IT-udstyr
Betalt IT-udstyr er heller ingen selvfølge – og slet ikke for de yngre lønmodtagere: Næsten halvdelen (46%) af de 18-34-årige har ikke arbejdsgiverbetalt IT-udstyr. Samlet set har hver tredje (30%) af de unge som arbejder hjemmefra ikke IT-udstyr betalt af arbejdsgiver.

”Arbejdsgiver skal naturligvis stå for udgifterne til det arbejdsudstyr, som de ansatte skal bruge. Vi ser, at hjemmearbejde giver lønmodtagerne ekstra udgifter til bl.a. varme, el og internet. Men hjemmearbejde må ikke føre til skjulte udgifter for de ansatte”, siger Morten Skov.

”Så længe pandemien står på, er vi stadig i en form for undtagelsestilstand. Men hvis vi ser ind i en fremtid, hvor hjemmearbejde bliver en del af hverdagen for mange, er vi nødt til at sikre, at det ikke fører til en skjult udgift for ansatte”, siger han.

 

FAKTA/ Hver ottende arbejder hjemme
Epinion har for FH i foråret 2021 gennemført en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Undersøgelsen omfatter mere end 2.500 personer heraf ca. 1.100 personer i arbejdsstyrken.

Blandt dem, der har arbejdet hjemme, har næsten 71 % procent arbejdet hjemme dage om ugen el mere.