Røde Kors: Tredobling af forespørgsler på førstehjælpskurser

Flere danskere har fået øjnene op for værdien af at kunne førstehjælp. I ugerne efter Christian Eriksens kollaps i Parken har Røde Kors fået hele tre gange flere forespørgsler på førstehjælpskurser end på en almindelig måned. Det gælder forespørgsler fra virksomheder. Også tilmelding fra privatpersoner er steget mærkbart.
Det fortæller Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors.
”At førstehjælp kan redde liv, har vi alle nok været bevidste om, men indtil 12. juni har det været på et abstrakt plan for langt de fleste af os. Den aften så vi direkte på tv, hvad det betyder, når nogen træder til med hjælp efter et hjertestop, og vi så, at tid er afgørende. Det tror jeg har givet mange et behov for selv at kunne handle og for at sikre sig viden om førstehjælp”, siger Marie-Louise Gotholdt.
Især personer over 20 år har tilmeldt sig
Helt præcist 148 forespørgsler fra arbejdspladser til organisationens førstehjælpskursus er det blevet til i ugerne efter, at herrelandsholdet slog ring om deres ven, som fik hjertemassage på græsset i Parken. På en gennemsnitlig måned er tallet 45.
For private var antallet af tilmeldinger 1938 i juni i år, mod 1708 i samme måned sidste år og 1255 året før. Især antallet af personer over 20 år, som tilmelder sig et førstehjælpskursus af andre årsager, end at de er ved at tage kørekort, er steget, nemlig fra knap 700 i juni sidste år til næsten 1000 tilmeldinger samme måned i år.
Tal med børnene om det
Den generelle anbefaling er, at førstehjælpskurser er for deltagere fra 14 år og opefter, men Marie-Louise Gotholdt anbefaler, at man taler med sine børn om, hvad førstehjælp er, og hvorfor det er vigtigt at træde til med hjælp.
”Rigtig mange børn så med den aften og fornemmede voldsomheden i det, der foregik på skærmen og de efterfølgende dage. Selv om fx hjertemassage først er muligt at give fra en vis alder og størrelse, og det selvfølgelig aldrig skal være et barns ansvar at give hjertemassage, så kan man sagtens fortælle sine børn, hvordan de kan hjælpe, hvis de oplever, at nogen falder om, fx med hjertestop.”
Og det er at kalde på hjælp, spørge en voksen, ringe 1-1-2.
”Børn forstår godt et budskab, der hedder kald på hjælp”, siger Marie-Louise Gotholdt og understreger, at det gælder for alle.
”Det vigtigste er at gøre noget. Alle kan redde liv, og hvis ingen gør noget, er udfaldet givet på forhånd”.
Røde Kors tilbyder professionelle førstehjælpskurser, herunder brug af hjertestarter, til private, institutioner og til virksomheder over hele landet. Førstehjælpskurserne er à fire, otte eller 12 timers varighed og ledes af specialuddannede Røde Kors-instruktører, som er opdateret med den nyeste viden på førstehjælpsområdet.
Priser fra 470 kr.
Tilmelding og yderligere information på rodekors.dk/foerstehjaelp
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
INVITATION: Nødhjælp på menuen14.5.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder
Felthospital i Gaza fylder 1 år: ”Vi håber, at der en dag ikke længere er brug for det”9.5.2025 11:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80.000 konsultationer, 3000 operationer og 400 fødsler har fundet sted på Røde Kors’ felthospital i Gaza. Behovet er enormt – men omstændighederne, som personalet arbejder under, bliver mere og mere udfordrende.
Flere børn bekymrer sig: “Hvor skal vi finde hinanden, hvis der kommer krig, mens vi er i skole og I er på job?”6.5.2025 16:13:02 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter viser, at 38% af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer. Af disse er 12% i høj grad bekymrede og 60% er i nogen grad bekymrede.
80-års jubilæumsfejring i Røde Kors: Besøgstjenesten fylder 60 år og Vågetjenesten fylder 20 år.5.5.2025 17:46:53 CEST | Pressemeddelelse
6. maj er en helt særlig dag i Røde Kors i Danmark. Her fejres der nemlig runde fødselsdage for hele to store sociale aktiviteter: Besøgstjenesten, hvor frivillige over hele landet besøger primært ældre, der mangler én at tale med. Og Vågetjenesten, hvor frivillige våger over døende og skaber ro og tryghed i den sidste tid. Pressen er velkommen til fejringen 6. maj kl. 15-17 på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø. Tilmelding til Line Nørremark, telefon 2012349
Røde Kors’ genbrugswebshop fylder to år: Her kan alt sælges29.4.2025 13:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors Genbrugs kunder handler helt anderledes online end i fysiske genbrugsbutikker og kører gerne langt efter de unikke fund
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum