Lukkede skolebygninger og haller i Holeby og Horslunde: Hvor er vi nu?
Torsdag den 1. juli valgte Lolland Kommune at spærre en del af bygningerne i Holeby Landsbyordning og Horslunde Landsbyordning af, fordi der var fundet skader på bygningernes facadeelementer, som i andre kommuner med tilsvarende byggeri havde vist sig at være af alvorlig karakter.
Bygningerne er nu blevet undersøgt i samarbejde med en ekstern ingeniørvirksomhed, og det har heldigvis vist sig, at de facadeelementer, som havde revner eller andre former for skader, kan repareres med en midlertidig løsning, uden at det kræver en omfattende renovering her og nu.
De nødvendige materialer og arbejdskraft er fundet, teknikken er testet og arbejdet er allerede i fuld gang. Det er håbet, at de fleste af bygningerne i både Holeby og Horslunde vil være klar til at brug igen, når skolerne åbner i begyndelsen af august.
Dog vil Ravnsborghallen og Holebyhallen fortsat været lukket i noget tid endnu, ligesom der i Holeby Landsbyordning også er en bygning i to etager, som kræver en større undersøgelse.
”Vi har knoklet på højtryk, og det har heldigvis vist sig, at vores facader kan repareres midlertidigt på en forholdsvis enkel facon, hvor de løse facadeelementer bliver sat grundigt fast igen”, fortæller Bjarne Hansen, der er direktør for Teknik og Miljø, og fortsætter:
”Vi har naturligvis et stort fokus på sikkerhed og vil på ingen måde tage nogle chancer. Det har derfor været vigtigt, at få alle forhold undersøgt, og det er i det lys meget positivt, at vi har fundet en hensigtsmæssig midlertidig løsning, der på kort sigt både kan sikre vores bygninger og samtidig gøre det muligt at åbne for brug igen allerede om få uger”.
Lolland Kommune har ud over bygningerne i Holeby og Horslunde Landsbyordninger også fået undersøgt en bygning i Hunseby, der er bygget efter samme princip. Her har det vist sig, at det kun er en enkelt facade, der skal sikres, og det har ikke været nødvendigt at lukke bygningen for brug imens.
En større helhedsundersøgelse af alle de berørte bygninger skal i de kommende måneder være med til at afdække stand, skadernes omfang og eventuelle mulige langsigtede løsninger.
Baggrund
Bygningerne i Holeby og Horslunde Landsbyordning er opført i begyndelsen af 70’erne under konceptet Danske Typeskoler. Det er en form for byggeri, der er benyttet i en lang række skoler over hele landet, og i Aalborg Kommune har man konstateret, at byggeriets facadeelementer med årene har fået alvorlige skader. Lolland Kommune valgte på den baggrund at få undersøgt, om kommunen havde bygninger af samme type, med samme skader, og valgte at lukke for brug af flere bygninger i Holeby og Horslunde Landsbyordninger indtil alle forhold var undersøgt.
Facaderne er bygget i faste moduler, hvor hvert modul består af en forplade og en bagplade. Ved de første undersøgelser af bygningerne i Holeby og Horslunde Landsbyordninger viste det sig, at flere forplader var løse, enkelte havde revner eller havde revet sig løs, og nogle krummede udad på midten. Det sidste kan være et tegn på overbelastning eller manglende sammenhæng til bagpladen.
Se eventuelt tidligere pressemeddelelse her: Skolebygninger og haller i Horslunde og Holeby lukkes | Lolland Kommune (ritzau.dk)
Nøgleord
Kontakter
Bjarne HansenDirektør, Lolland Kommune
Tlf:20 16 09 02Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.
Tre kommuner med fælles forslag: Byg krigsskibe på Lolland26.4.2025 09:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner foreslår i fællesskab, at en del af Forsvarets kommende skibsproduktion placeres i Rødbyhavn, hvor der i forvejen er store fabriks- og havnefaciliteter klar til brug om få år.
Turbåden Anemonen er klar til to nye sæsoner22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forpagtningsaftale er på plads. Fra 1. maj overtager Niels Skadborg og Christian Pedersen ansvaret for at drive turbåden Anemonen med rundture og chartreture i Naturpark Maribosøerne – nærmere bestemt på Søndersø centralt i Maribo.
Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.
Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn8.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund Kommuner står sammen om at foreslå Rødbyhavn som ny national industripark. Det skal bidrage til at imødekomme nationale kapacitetsbehov og samtidig virke som en dynamo for ny vækst og udvikling på Lolland-Falster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum