Norlys ny hovedsponsor for Håndboldherrerne

Dansk Håndbold Forbund og Norlys har indgået en treårig hovedsponsoraftale, som sikrer de dobbelte verdensmestre en optimal opbakning og Norlys et unikt vindue til branding samt en bred profilering i den danske befolkning.
Det nye hovedsponsorat begyndte officielt 1. juli. Det betyder, at når Håndboldherrerne den 12. juli løber på banen til landskampen mod Sverige i Royal Stage i Hillerød, bliver det med logoet fra Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys, på spillertrøjerne – og den kendsgerning glæder Henrik M. Jacobsen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund:
”Vi er enormt stolte af sammen med Norlys at kunne præsentere dette nye samarbejde. I Dansk Håndbold Forbund oplevede vi hurtigt et fælles værdigrundlag med Norlys, der gør det her til et perfekt match. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har befundet os i en usikker tid rent økonomisk med coronaens indtog. Alligevel er vi blevet mødt med en stor interesse fra en række potentielle sponsorer, der har bekræftet os i, at Håndboldherrerne er en yderst attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet,” siger Henrik M. Jacobsen og understreger:
”Hovedsponsoratet for Håndboldherrerne er ikke kun en stor aftale for dansk håndbold, men der er også tale om et af de største sponsorater i dansk sport. Norlys er en af de største spillere inden for energi og tele, og de har et klart mål om et grønnere og mere digitalt Danmark. Derfor er jeg også sikker på, at denne aftale vil tilføre stor værdi til både håndbolden og Norlys. Vi ser frem til de første tre år, hvor samarbejdet mellem et landshold og en sponsor skal tages til nye højder.”
’Et perfekt match’
Hos Norlys har man også svært ved at få armene ned over samarbejdet. Norlys’ administrerende direktør, Niels Duedahl, forventer sig meget af partnerskabet med Dansk Håndbold Forbund og herrelandsholdet, hvor blandt andet ambitionerne og det fælles værdigrundlag har været en afgørende faktor for aftalen:
”I Norlys er vi enormt stolte over at præsentere denne aftale. Vi skal have Norlys-navnet ud at leve, og aftalen med Dansk Håndbold Forbund er derfor et perfekt match. Begge parter er båret af tårnhøje ambitioner og et stærkt fællesskab, så muligheden for at sende Håndboldherrerne i kamp med Norlys på trøjen er noget af en drøm, der går i opfyldelse. Samtidig er både Dansk Håndbold Forbund og Norlys optaget af, på hver sin måde, at bringe Danmark sammen – kulturelt, digitalt og mellem land og by. Vi har med andre ord landet et kommercielt samarbejde, hvor vores værdier og ambitioner bliver 100 procent forløst,” siger Niels Duedahl.
Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er de Danmarks største energi- og telekoncern.
Norlys ejer Danmarks største fibernet, Stofa, Stofa Fiber, Boxer, og forsyningsselskabet N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.
Læs mere om Norlys på www.norlys.dk
Kontakt:
Dansk Håndbold Forbund: Frederik Gelstoft Schmidt, presseansvarlig for landsholdene, fgs@dhf.dk, tlf. 3068 4279
Norlys: Josefine Kofoed, Public Affairs- og Pressechef, joschr@norlys.dk, tlf. 4132 9535
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
September lægger ud med flere høje prisudsving10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh. Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.
Sidste år var der ansøgningsstorm: Fra i dag kan vognmænd igen søge støtte til at skifte til el3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag formiddag åbner Vejdirektoratet for ansøgninger til puljen til omstillingen af den tunge vejtransport, og som noget nyt kan vognmænd nu også søge om støtte til leasing af ellastbiler. Derfor forventer Norlys, at de mere end 300 mio. kr. forsvinder endnu hurtigere denne gang.
Norlys vinder stort udbud og skal levere medarbejderbredbånd til 10.000 offentligt ansatte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys har for første gang vundet et SKI-udbud om teleydelser og vil fra 2026 være hovedleverandør af medarbejderbredbånd til over 10.000 ansatte i staten og kommuner.
Norlys med advarsel til kunder: Svindel-sms’er er i omløb29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukendte bagmænd har de seneste dage udgivet sig for at være Norlys og truet med at lukke for strømmen hos modtagerne. SMS’erne er falske og har desværre givet længere ventetid hos kundeservice.
Norlys’ fiberselskab, Sinal, får myndighedernes ja til køb af 135.000 fiberadresser27.8.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet giver en betinget godkendelse af Norlys’ fiberselskab, Sinals, køb af fibernettet i trekantområdet. Godkendelsen betyder, at Sinal kan overtage EWII’s fibernet, når Norlys’ kundeforretning har stoppet det nuværende samarbejde med syv antenneforeninger i trekantområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum