Fremrykket vaccinationskalender åbner idrætshaller og samfundet op
Region Sjælland får 168.000 ekstra vacciner ud af de 1,17 millioner Pfizer-BioNTech-vacciner, Danmark har købt i Rumænien. De ekstra vacciner og den fremrykkede vaccinationskalender er godt nyt på flere måder:
- Fra de allerførste faser af vaccinationsprogrammet har vi arbejdet tæt sammen med kommunerne. Både for at nå ud til alle borgere og for at finde egnede lokaler til denne samfundsindsats. Nu er det til at se en slutdato for den ekstraordinære situation, og jeg takker for enorme velvilje, vi har nydt godt af fra kommuner, fritids- og idrætsliv, siger regionsrådsformand Heino Knudsen, der ser frem til, at idrætshallerne igen bliver overtaget af idrætsudøvere.
Også Niels Hörup, formand for de 17 kommuner i KKR Sjælland, ser frem til den sidste intensive del af vaccinationsindsatsen – og en tilbagevenden til mere normalt tilstande:
- Alle der vil vaccineres, skal vaccineres. Sammen med regionen skal vi som kommuner være garant for, at der er velegnede lokaler til vaccinationscentrene. Den opgave tager vi på os og løser på en måde, der i mindst muligt omfang kolliderer med det lokale kultur, fritids- og idrætsliv. Det giver vores borgere og foreninger mulighed for igen at dyrke deres aktiviteter, siger Niels Hörup.
Håndboldspillere og andre idrætsudøvere har fået afbrudt deres normale aktiviteter, mens idrætshallerne har fungeret som vaccinationscentre.
- At vaccinere borgerne er en samfundsopgave, som selvfølgelig må prioriteres højere end håndbold og andre sportsgrene, men jeg glæder mig samtidig over, at hele vaccinationsprogrammet nu fremskyndes. Dejligt at vi kan udfolde os på håndboldbanen og andre steder tidligere end forventet, siger Morten Stig fra Dansk Håndbold Forbund.
Med de ekstra leverancer fra Rumænien vil Region Sjælland den kommende tid skulle vaccinere op til 14.000 borgere om dagen. Regionen er fuldt ud klar til den opgave. To generalprøver har vist, at Region Sjælland har kapacitet til at vaccinere endnu flere om dagen, hvis det behov opstår.
- Her et halvt år efter den første borger blev vaccineret den 27. december er mere end 60 procent af borgerne i gang med et vaccinationsforløb i vores region. Nu gør vi arbejdet færdigt, så vi alle sammen kan få vores fulde frihed tilbage, siger Heino Knudsen.
FAKTA
60,8 procent af borgerne i Region Sjælland har indledt et vaccinationsforløb. På landsplan er tallet 57,2 procent.
38 procent er færdigvaccineret i Region Sjælland. På landsplan er tallet 33,6 procent
(Opgørelse pr. 2. juli 2021)
Kontakter
Regionsrådsformand Heino Knudsen, 51 14 54 96 eller via pressevagten 57 87 50 52
Niels Hörup, KKR Sjælland, 61 66 03 75
Dansk Håndbold Forbund via administrationschef Per Jensen, 21 73 75 57
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye PsykInfo-arrangementer om psykisk lidelse, recovery og psykiatri15.8.2025 09:51:53 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra psykisk lidelse? Det er det gennemgående fokus, når PsykInfo Region Sjælland igen i efteråret 2025 inviterer til åbne arrangementer og online talks om forskellige psykiske lidelser og vejene til at få det bedre.
Ny forskningschef i Region Sjælland12.8.2025 11:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Professor Kirsten Ohm Kyvik er Region Sjællands nye forskningschef. Hun skal styrke og udvikle forskningen på tværs af regionen med særligt fokus på forskning tæt på borgerne og sundhedsløsninger til gavn for hele Østdanmark.
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum