5 gode råd til dig, der søger efter lejebolig
De fleste har nok set mere af hjemmets vægge det seneste halvandet år end nogensinde før, og drømmer måske om forandringer. Samtidig lander brevet med studieoptag snart hos mange af landets kommende studerende.
Begge dele kan betyde, at der nu kommer en periode, hvor rigtig mange leder efter den perfekte lejebolig:
”Både studerende, singler og ældre jagter de gode, små lejeboliger, og der er ingen tvivl om, at det er den type bolig, der er størst efterspørgsel på. Men med et åbent sind i forhold til boligens krav og beliggenheden, står man langt bedre i boligjagten,” siger adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark.
De boligsøgende skal dog være klædt rigtigt på, da det kan tage tid at finde den rette. Efterspørgslen på lejeboliger særligt i storbyerne er højere, end den længe har været.:
”En faktor er, at det brandvarme ejerboligmarked smitter af på lejeboligerne nu. Selvom man akut står og mangler en lejebolig, er det vigtigt at give sig tid til at undersøge markedet, have styr på sine krav og ikke mindst have realistiske forventninger,” Jannick Nytoft.
5 gode råd til dig, der søger en lejebolig
1. Hav styr på dine krav og forventninger
Vær indstillet på, at du muligvis skal gå på kompromis med dine krav og forventninger, da der er mange om buddet. Prøv for eksempel at ansøge om et kollegieværelse, start et bofællesskab med et par venner i en større lejlighed eller udvid dit søgeområde. Det er alt sammen noget, der kan øge dine muligheder for at finde den rette lejebolig.
2. Start i god tid
Vær ude i god tid. Der er rigtig mange, der begynder på uddannelser i de større byer efter sommerferien. Det betyder, at der er særligt pres på de mindre lejeboliger. Opret derfor en søgeagent på flere boligsider, så du får besked, når der bliver opslået relevante boliger i de områder, du søger.
3. Gør brug af dit netværk
Lav et kreativt opslag om, at du søger en ny lejebolig, og bed dit netværk om at dele det. Husk at beskrive, hvem du er, hvad dit budget er, og hvor du ønsker at bo. Fortæl desuden dit netværk, at du er boligsøgende. Måske falder de over noget, der kunne være relevant for dig.
4. Skriv en fængende ansøgning
Skriv en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er det perfekte match til boligen. Skil dig positivt ud fra mængden, og del fx dine sociale medier. Det er også vigtigt, at du udviser selvstændighed, så grib telefonen og være proaktiv. Når du så skal til fremvisning, er det vigtigt at fremstå professionel. Det indebærer bl.a. at komme til tiden, svare på mails og skabe en konstruktiv dialog efterfølgende.
5. Undersøg udlejerne grundigt
Den store efterspørgsel på lejeboliger ved studiestart lokker som regel en håndfuld fupmagere på banen, der forsøger at snyde desperate boligsøgende med mere eller mindre kreative metoder. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du ikke kan få lejligheden at se, eller du skal betale kontant, før du får kontrakten.
Læs flere råd hos EjendomDanmark her.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkCecilie Lund VintherPressekonsulent
Tlf:21404675clv@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum