250 nye almene boliger skal opføres på Østerbro
Østerbros grønne åndehuller, brede boulevarder og boblende kulturliv skal være for alle københavnere. Derfor har Københavns Kommune netop sat arealer med rettigheder til at opføre 250 nye almene boliger i området omkring teateret Østre Gasværk til salg.
”København har brug for flere boliger, som er til at betale for studerende, socialt udsatte og københavnere med almindelige og beskedne indkomster. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan se frem til at få opført 250 nye almene boliger på Østerbro. Vi skal have flere boliger af god kvalitet med en rimelig husleje, hvis København også i fremtiden skal være den blandede by, vi kender i dag,” siger Lars Weiss (S).
Området omkring Østre Gasværk vil, når det står færdigt, være et blandet boligområde med både private og almene boliger tæt på områdets nye 5.000 kvadratmeter store skøjtehal og et nyopført parkeringshus. Der bliver desuden bygget et nyt almennyttigt plejecenter på 9.000 kvadratmeter, ligesom der bliver anlagt grønne områder. Samlet bliver der opført 39.000 kvadratmeter nyt boligareal, hvoraf langt størstedelen vil være almene boliger.
Tilpasset beboernes behov
De nye almene boliger skal indrettes efter beboernes livsstil og med stort fokus på fleksibilitet. I nogle af boligerne bliver det muligt at rykke rundt på væggene, så fraskilte forældre for eksempel kan flytte en væg og etablere et ekstra børneværelse i de perioder, hvor børnene er hjemme. Når barnet er hos sin anden forælder, kan man til gengæld nyde at have en større stue.
I andre dele af de nye boliger blander man seniorbofællesskaber samt familie- og ungdomsboliger for at skabe dynamik og bedre muligheder for at bo flere generationer under samme tag.
Fakta
- De nye almene boliger i Østre Gasværk Kvarteret ventes at være klar til indflytning i 2024. De vil blive lejet ud til almene huslejepriser, som normalt i gennemsnit ligger næsten en fjerdedel (24 procent) under huslejen for sammenlignelige private udlejningsboliger.
- Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget en målsætning om, at hver fjerde nybyggede bolig i København skal være almen. I det nye kvarter på Østerbro bliver 70 procent almene boliger.
- Udover nye boliger, plejecenter og skøjtehal, bliver der også anlagt en aktivitetspark samt en aktivitetsring, som skal forbinde det nye kvarter med omgivelserne, bl.a. fodboldklubben B93’s boldbaner.
- Der bliver desuden udbudt et areal til salg til opførelse af private boliger. Det skal bidrage til at sikre en forskelligartet og dynamisk beboersammensætning i det nye kvarter.
- Arealerne, hvor de almene boliger skal ligge, bliver udbudt blandt fem almene boligorganisationer, der i 2015 har indgået en strategisk partnerskabsaftale med Københavns Kommune om at udvikle nytænkende koncepter for almene boliger.
Nøgleord
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Heidi Røndbjerg-Christensen, tlf. 2963 2420.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Klar, parat, cykelstart: Her er festivalprogrammet for Copenhagen Sprint13.5.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Når de første cykeldæk ruller i gang den 21. og 22. juni 2025, er det ikke kun rytterne, der har noget at se frem til ved målstregen i København. I målområdet ved Statens Museum for Kunst (SMK) venter cykelfest og festival spækket med musik, underholdning og aktiviteter for hele familien.
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum