Analyse: Erhvervsfaglige studenter kommer hurtigt i job

UDDANNELSE
66 procent af de nyuddannede erhvervsfaglige studenter fra 2019 var i job, året efter de færdiggjorde deres EUX-uddannelse. Samtidig var 16 procent begyndt på en videregående uddannelse.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt erhvervsfaglige studenters videre færd efter uddannelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Analysen viser først og fremmest, at kombinationen af studenterhuen og svendebrevet er attraktiv i virksomhedernes øjne. At mange erhvervsfaglige studenter tilmed læser videre, viser bare, at EUX-uddannelsen er en adgangsbillet, der åbner for mange muligheder,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
EUX kan være med til at modvirke den massive mangel på faglærte, som Danmark står overfor, mener hun.
”Da man lancerede EUX som uddannelse, lød der nok lidt bekymring for, om mange af de erhvervsfaglige studenter blot ville kigge mod de videregående uddannelser og dermed ikke imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Men tallene dokumenterer, at de erhvervsfaglige studenter før noget andet søger mod beskæftigelse,” siger Mie Dalskov Pihl.
”Der kommer til at være mangel på faglærte på det danske arbejdsmarked, hvis vi ikke gør noget. Forhåbentlig vil EUX-muligheden skubbe til en udvikling, hvor flere ser de mange fordele ved en erhvervsuddannelse,” siger hun.
EUX vinder frem
EUX er en relativt ny uddannelse, der for alvor blev udrullet med EUD-reformen i 2015 efter en årrække med pilotforsøg. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse med indbyggede gymnasiale fag. Det vil sige, at man kombinerer sin uddannelse til for eksempel elektriker, procesoperatør, tømrer, smed eller social- og sundhedsassistent med en række fag på gymnasialt niveau som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag.
I skoleåret 2020 afsluttede knap 1.600 en erhvervsuddannelse som EUX. I 2019 var det lidt mere end 1.300.
”EUX’en vinder stille og roligt frem, efterhånden som kendskabet til uddannelsen øges. Uddannelsen appellerer nok til mange unge, der gerne vil kombinere det teoretiske med det mere praktiske,” siger Mie Dalskov Pihl.
Analysens hovedkonklusioner
- 65,6 pct. af de nyuddannede faglærte med en EUX fra 2019 var i lønmodtagerbeskæftigelse året efter endt uddannelse. Andelen er størst blandt tømrere, handels- og detailuddannede.
- 15,6 pct. af de faglærte med en færdiggjort EUX i 2019 var i gang med en videregående uddannelse året efter. Andelen var højest blandt elektrikere, smede og mekanikere.
- I analysen er også 2020-årgangens videre færd undersøgt. 68,0 procent af de nyuddannede var i beskæftigelse i november samme år. 7,7 procent var i gang med en videregående uddannelse.
- Mellemlange videregående uddannelser er de mest populære blandt nyuddannede faglærte med en EUX.
- 1.569 færdiggjorde en EUX i 2020. I 2019 var det 1.306.
Om EUX
- De første pilotforløb med EUX blev sat i gang i 2010-2011, og med EUD-reformen i 2015 blev det muligt at kombinere flere uddannelser med EUX.
- EUX er en ungdomsuddannelse, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Det vil sige, at man bliver erhvervsfaglig student med både svendebrev og studenterhue.
- Som erhvervsfaglig student har man samme muligheder for at læse videre som dem, der har taget en gymnasial uddannelse.
Kontakter
Mie Dalskov PihlChefanalytiker
Tlf:26 20 40 36md@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I 18 kommuner forventes mere end hver fjerde unge mand at stå uden uddannelse otte år efter 9. klasse3.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tallet for din kommune: En stor del af de unge, der gik ud af grundskolen i 2023 forventes at stå uden uddannelse i 2031, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder for begge køn, men særligt for mænd, og det gælder især på Syd- og Vestsjælland og i visse dele af Jylland.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job2.6.2025 10:31:22 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af det seneste år var det i gennemsnit 40,8 procent af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det efterfølgende kvartal, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er bedst i hele EU – for 14. år i træk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum