Socialpsykiatrien flytter sammen til gavn for borgerne

Socialpsykiatrien i Esbjerg Kommune rykker kræfterne sammen. Både fysisk på nye adresser i både Ribe og Esbjerg, hvor de forskellige tilbud til voksne bliver samlet under samme tag – og under samme navn.
Tidligere var de mange tilbud til voksne i socialpsykiatrien som blandt andet Kraftcentret og Voksenstøtten spredt ud over en masse forskellige adresser, men nu bliver alle samlet på Tangevej 10 i Ribe og på Østergade 81-83 i Esbjerg.
”Der bliver fremover blot én indgang for alle borgere. Det er uanset om de kæmper med psykiske problemer, pludselig har fået en hjerneskade, har problemer med økonomien eller har en anden problemstilling i deres liv, som de ikke selv kan løse. Nu skal man ikke lede efter, hvor man kan få hjælp til lige præcis sit problem. Nu er der kun én indgang, og det er Kontakten, fortæller Hanne Bøjlund, tilbudsleder af Kontakten.
Nyt navn – hurtigere hjælp
Udover at kræfterne samles under samme tag, så skifter det tidligere tilbud Kraftcentret navn til Kontakten. Voksenstøtten beholder sit navn, men vil være for de borgere, der har brug for et længerevarende forløb for at komme tilbage på sporet. Fremover vil Kontakten derfor altid være det sted, hvor hjælpen starter.
Fusionen af tilbud til voksne indenfor socialpsykiatrien sker til gavn for borgerne:
”Borgerne skal gerne mærke, at de får et sammenhængende tilbud, samt hurtigere får den hjælp, der er brug for. Har de brug for et længerevarende forløb, så sker det under samme tag og med mennesker, som borgeren allerede har mødt. Det ser vi også som en stor fordel for borgerne,” siger Ulla Ankersø, tilbudsleder af Voksenstøtten, Østergade 81-83 i Esbjerg.
Ingen problemstilling er for stor eller lille til, at man som borger kan henvende sig til Kontakten.
”Vi er altid klar til at hjælpe, uanset hvor stort eller lille problemet virker. Så vi kan kun opfordre borgerne til at ringe, hvis de har brug for hjælp, siger Trine Hansen, tilbudsleder af Voksenstøtten på Tangevej 10 i Ribe.
FAKTA
Har du brug for hjælp?
Kontakten er indgangen for alle med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Alle borgere over 18 år kan få støtte, hvis de har udfordringer i deres hverdag.
Hvis du har brug for støtte, skal du henvende dig på telefon: 7616 4985 eller på mail til Kontakten på hjemmesiden: www.esbjerg.dk/kontakten.
Hvis du har behov for længerevarende støtte, vil der kunne søges om et Voksenstøttetilbud efter endt forløb i Kontakten
Kontakter
Hanne Bøjlund, tilbudsleder af Kontakten, tlf: 2367 0270, mail: hba@esbjerg.dk
Ulla Ankersø, tilbudsleder af Voksenstøtten, Østergade 81-83 i Esbjerg, tlf: 2724 1944
Trine Hansen, tilbudsleder af Voksenstøtten, Tangevej 10, tlf: 2977 2439, mail: trbh@esbjerg.dk
Billeder


Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
Ruterne i Ribe er klar: Kom med Royal Run på en tur igennem Danmarkshistorien9.4.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Endelig afsløres de tre ruter til Royal Run i Ribe, hvor deltagere, tilskuere og tv-seere kan glæde sig til at opleve det bedste af Danmarks ældste by. Alle tre distancer starter og slutter i hjertet af Ribe og byder undervejs på masser af historie, charme og folkefest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum