Wonderful CopenhagenWonderful Copenhagen

Historisk stor kampagne skal få internationale turister tilbage til hovedstaden

Del

Efter den internationale turisme i hovedstaden blev ramt benhårdt af pandemien i 2020 og fortsat også i 2021, er det nu rigtig glædeligt, at smittetrykket er faldet betragteligt i en lang række lande, og at rejserestriktionerne dermed også lempes og muliggør international markedsføring af hovedstaden igen.  

Derfor går en ny, stor kampagne nu i gang på tværs af hovedstadens primære internationale turismemarkeder, herunder både nabolandene Norge, Sverige og Tyskland og de sydeuropæiske markeder Frankrig og Italien samt det vigtige oversøiske marked USA. I de to andre vigtige markeder Storbritannien og Kina gør situationen dog, at de ikke er omfattet af kampagnen på nuværende tidspunkt. Dog følges situationen i Storbritannien meget nøje, så kampagnen også kan igangsættes her, så snart de lokale restriktioner løftes.  

De internationale gæster udgør hovedparten af turismen i hovedstaden, som derfor også er afhængig af en bredere markedssammensætning end dansk turisme generelt.  

”Jeg er rigtig glad for, at Wonderful Copenhagen og VisitDenmark nu i fællesskab sætter gang i den internationale markedsføring af hovedstaden. København er klar til at byde både danske og udenlandske gæster velkommen. Vi skal naturligvis stadig passe på hinanden, men København har masser af plads og gode oplevelser at byde på – både her i sommer og resten af året. Det skal vi ud at fortælle, så vi kan få endnu mere liv i byen, på hoteller, restauranter og museer,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Med afsæt i fælles strategi 

Kampagnen gennemføres i et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen og VisitDenmark og tager afsæt i den fælles strategi for markedsføring af hovedstaden, de to organisationer lancerede i starten af året med en budgetramme på op til 45 mio. kr. til markedsføring af hovedstaden i 2021. 

”Før krisen havde vi årligt næsten 7 mio. internationale overnatninger. Så derfor er det helt afgørende for hovedstadens turismeerhverv, at verden nu gradvis åbner, og at vi kan genoptage den internationale markedsføring. Konkurrencen bliver dog benhård mellem storbyer internationalt, dels fordi storbyturister har et højt gennemsnitligt døgnforbrug, dels fordi færre vil rejse de kommende år. Derfor skal vi stå sammen om en stærkere markedsføring, som fører til størst mulig lokal omsætning i hovedstaden,“ siger adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen, Wonderful Copenhagen. 

”Det er rigtig positivt, at vi har fået mange ekstra midler fra regeringen og en bredt vifte af Folketingets partier til den internationale markedsføring. Det gør, at vi nu er i stand til at lægge et historisk stort markedstryk på en lang række udenlandske markeder i forbindelse med den internationale markedsføring af København. Endvidere har det givet os mulighed for at komme ud i langt flere kanaler end sædvanligt som fx tv-reklamer,” siger adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark.  

Åben for løbende tilpasning 

Kampagnen tager afsæt de kernefortællinger, som hovedstaden er særlig kendt for, og som gør hovedstaden særlig attraktiv som storbydestination. Bl.a. mødet mellem det historiske og den moderne og innovative storby. En storby med et aktivt udendørsliv, eksempelvis på cykel eller på havnens rene vand, hovedstadens høje niveau af kultur- og gastronomioplevelser og fokus på grønne og bæredygtige løsninger.  

Kampagnen er udviklet inden for kommunikationsrammen ”Why not” og med afmeldingen ”Everyday Wonders of Copenhagen”.  

Der udvikles individuelle medieplaner for de enkelte markeder, og kampagnen køres med en agil tilgang i forhold til løbende tilpasning i forhold til efterspørgsel og situationerne i de enkelte lande. 

Kontakter

Erhvervsministeriet: pressetelefon: 91 33 70 07


Wonderful Copenhagen:
Uffe Hartmann, ufh@woco.dk - mobil: 21 73 98 90


VisitDenmark:
Anders Rosbo, andros@visitdenmark.com - mobil: 41 10 70 31

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

CopenPay er tilbage i hovedstaden: I år tre gange så stort og nu med belønning af turister, der rejser her-til med tog12.5.2025 09:10:13 CEST | Pressemeddelelse

Wonderful Copenhagen skyder 2. sæson i gang af nudging-initiativet henvendt turister, CopenPay, som sidste år gik verden rundt med over 4.850 internationale medieomtaler. Nu kommer CopenPay tilbage i en 2025-version. Denne gang med tre gange så mange deltagende aktører og i dobbelt så lang periode som første udgave sidste år og med nye tiltag.

Ny rekord: Hovedstadens turisme skabte dansk eksport for over 31 mia. kr. i 20247.2.2025 08:49:58 CET | Pressemeddelelse

Nu foreligger opgørelsen af turisternes overnatninger i Danmark i 2024, og her står turismen i hovedstaden med en vækst på 5 pct. En vækst, der er båret af internationale gæster. Dermed endte turismen i Danmarks hovedstad sidste år med en samlet omsætning på over 57 mia. kr., og heraf er over 31 mia. kr. udenlandsk valuta fra internationale gæster. Den store omsætning resulterer i et stort skatteprovenu, ikke mindst til staten. Det estimeres, at det samlede skatteprovenu fra hovedstadens turismen sidste år lå på 18,5 mia. kr. ”Ud over det store samfundsøkonomiske bidrag, så kommer turisterne jo for at opleve vores hovedstad, så de lægger stor omsætning, som har afgørende betydning for bl.a. vores restauranter, vores kulturinstitutioner og butikkerne. Og på den måde er de vigtige for at holde byen levende og attraktiv for os alle. Så det er rigtig glædeligt, at vi fastholder væksten på vores internationale markeder, på trods af en usikker verden og en benhård konkurrence med de andre eu

Stort år for internationale kongresser i hovedstaden: 85.000 globale eksperter på vej – til stor værdi for danske virksomheder13.1.2025 07:39:17 CET | Pressemeddelelse

Over 85.000 eksperter fra hele verden kommer til Danmarks hovedstad i det nye år. Det gør de i forbindelse med, at de deltager i en fagspecifik videnkongres inden for eks. medicinalområdet eller grønne løsninger. Og det er områder, hvor danske virksomheder og danske forsknings- og videnmiljør har en stærk international position, som de kan styrke med ny viden, nye investeringer og nye samarbejder i forbindelse med kongresserne. ”Det er altid positivt, når vi tiltrækker videnkongresser til vores hovedstad. Det er ikke kun en gevinst for hovedstaden, det er en motor for erhvervsturismen i hele Danmark og et vigtigt bidrag til hele vores samfund. Det gælder selvfølgelig for omsætningen, som kongresserne genererer i Danmark, og kongresserne virker også som globale platforme for danske virksomheder inden for dansk erhvervslivs vigtigste styrkepositioner. Det skal vi være stolte af, for det er vigtigt for dansk turisme,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin. Ny rekord for

Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse

Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye