Historisk stor kampagne skal få internationale turister tilbage til hovedstaden
Efter den internationale turisme i hovedstaden blev ramt benhårdt af pandemien i 2020 og fortsat også i 2021, er det nu rigtig glædeligt, at smittetrykket er faldet betragteligt i en lang række lande, og at rejserestriktionerne dermed også lempes og muliggør international markedsføring af hovedstaden igen.
Derfor går en ny, stor kampagne nu i gang på tværs af hovedstadens primære internationale turismemarkeder, herunder både nabolandene Norge, Sverige og Tyskland og de sydeuropæiske markeder Frankrig og Italien samt det vigtige oversøiske marked USA. I de to andre vigtige markeder Storbritannien og Kina gør situationen dog, at de ikke er omfattet af kampagnen på nuværende tidspunkt. Dog følges situationen i Storbritannien meget nøje, så kampagnen også kan igangsættes her, så snart de lokale restriktioner løftes.
De internationale gæster udgør hovedparten af turismen i hovedstaden, som derfor også er afhængig af en bredere markedssammensætning end dansk turisme generelt.
”Jeg er rigtig glad for, at Wonderful Copenhagen og VisitDenmark nu i fællesskab sætter gang i den internationale markedsføring af hovedstaden. København er klar til at byde både danske og udenlandske gæster velkommen. Vi skal naturligvis stadig passe på hinanden, men København har masser af plads og gode oplevelser at byde på – både her i sommer og resten af året. Det skal vi ud at fortælle, så vi kan få endnu mere liv i byen, på hoteller, restauranter og museer,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Med afsæt i fælles strategi
Kampagnen gennemføres i et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen og VisitDenmark og tager afsæt i den fælles strategi for markedsføring af hovedstaden, de to organisationer lancerede i starten af året med en budgetramme på op til 45 mio. kr. til markedsføring af hovedstaden i 2021.
”Før krisen havde vi årligt næsten 7 mio. internationale overnatninger. Så derfor er det helt afgørende for hovedstadens turismeerhverv, at verden nu gradvis åbner, og at vi kan genoptage den internationale markedsføring. Konkurrencen bliver dog benhård mellem storbyer internationalt, dels fordi storbyturister har et højt gennemsnitligt døgnforbrug, dels fordi færre vil rejse de kommende år. Derfor skal vi stå sammen om en stærkere markedsføring, som fører til størst mulig lokal omsætning i hovedstaden,“ siger adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen, Wonderful Copenhagen.
”Det er rigtig positivt, at vi har fået mange ekstra midler fra regeringen og en bredt vifte af Folketingets partier til den internationale markedsføring. Det gør, at vi nu er i stand til at lægge et historisk stort markedstryk på en lang række udenlandske markeder i forbindelse med den internationale markedsføring af København. Endvidere har det givet os mulighed for at komme ud i langt flere kanaler end sædvanligt som fx tv-reklamer,” siger adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark.
Åben for løbende tilpasning
Kampagnen tager afsæt de kernefortællinger, som hovedstaden er særlig kendt for, og som gør hovedstaden særlig attraktiv som storbydestination. Bl.a. mødet mellem det historiske og den moderne og innovative storby. En storby med et aktivt udendørsliv, eksempelvis på cykel eller på havnens rene vand, hovedstadens høje niveau af kultur- og gastronomioplevelser og fokus på grønne og bæredygtige løsninger.
Kampagnen er udviklet inden for kommunikationsrammen ”Why not” og med afmeldingen ”Everyday Wonders of Copenhagen”.
Der udvikles individuelle medieplaner for de enkelte markeder, og kampagnen køres med en agil tilgang i forhold til løbende tilpasning i forhold til efterspørgsel og situationerne i de enkelte lande.
Kontakter
Erhvervsministeriet: pressetelefon: 91 33 70 07
Wonderful Copenhagen:
Uffe Hartmann, ufh@woco.dk - mobil: 21 73 98 90
VisitDenmark:
Anders Rosbo, andros@visitdenmark.com - mobil: 41 10 70 31
Information om Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ
Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden12.3.2024 07:22:26 CET | Pressemeddelelse
To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året. Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr. Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turism
Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse
Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise
Ny analyse: Turismen i hovedstaden er Danmarks effektive vej til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse1.11.2023 07:30:57 CET | Pressemeddelelse
Uanset om man er ung og mangler erfaring, er ufaglært eller har udenlandsk baggrund, og det er en udfordring i forhold til at finde et fast job, så er turismeerhvervet i Danmarks hovedstad det mest oplagte sted at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her fremgår det, at andelen af beskæftigede i hovedstadens turisme, der har anden etnisk baggrund, er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet. Og næsten tre gange så stor som på det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Når det gælder unge under 30, er andelen, der er beskæftiget i turismeerhvervet i København, dobbelt så stor som gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. Hvis de beskæftigede grupperes efter uddannelsesniveau, skaber turismen job til markant flere ufaglærte end andre brancher – særligt i København, hvor 40 pct. er ufaglærte, hvilket er næsten det dobbelte i forhold til øvrige brancher. Samtidig er der generelt flere tidligere kontanthjælpsmodtagere, d
Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København21.9.2023 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche. Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur. Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden. ”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsæ
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum