Silotænkning gennemsyrer ny infrastrukturplan
Det er godt, at et samlet folketing i dag har landet en bred og langsigtet aftale for infrastruktur, der tilgodeser både lokale og landsdækkende behov. Aftalen er et tiltrængt opgør med det, vi har oplevet op gennem 10’erne, hvor partierne har halset efter kortsigtede og forskelligartede aftaler, mener IDA. Når det så er sagt, så efterlader infrastrukturplanen også en række ønsker tilbage.
”Jeg kan i infrastrukturaftalen slet ikke se sammenhængen mellem den kollektive trafik, cyklisme og bilisme. Det, vi ser med den aftale, er en masse siloopdelte initiativer og investeringer. Den tager slet ikke højde for, hvordan vi får flyttet folk fra bilen og over i den kollektive trafik eventuelt i kombination med cyklen. Vi havde gerne set en mere helstøbt aftale, der havde samtænkt transportformerne i langt større grad, end det der er tilfældet i infrastrukturplanen,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Infrastrukturplanen indeholder en række gode elementer, når den peger på, at al togdrift i fremtiden baseres på el, der er sat penge af til cyklisme, prioritering af offentlig transport og investeringer i ladeinfrastruktur for elbiler. Den lægger et godt fundament, som man dog skal arbejde videre med, mener IDAs trafikekspert Svend Tøfting:
”Vi har fået en infrastrukturplan og ikke det, vi havde ønsket os – nemlig en grøn mobilitetsplan. Der er afsat en million til at undersøge en grøn takstreform, hvilket er noget af det, vi i IDA også har peget på. Det er vigtigt, at man netop ser på fordelingen af, hvad det koster at blive transporteret. Vi kan eksempelvis komme trængslens til livs med i hvert fald 50 procent, hvis vi kan fjerne fem procent af trafikken i spidstimerne på vores store motorveje.”
Infrastrukturplanen bryster sig af at være klimaneutral, hvorfor den blandt andet også høster opbakning fra samtlige partier. Men partierne burde have skruet endnu højere op for de grønne ambitioner i aftalen.
”Det kan godt være, at investeringsplanen er klimaneutral, men det er jo slet ikke godt nok. Den skulle jo faktisk reducere udledningerne og dermed være med til, at også transporten bidrager til at reducere vores udledninger, så vi kan komme i mål med vores klimaambitioner,” siger Thomas Damkjær Petersen.
Nøgleord
Kontakter
Tina Splidsboel, presserådgiverIngeniørforeningen, IDA
Tlf:60666700tsp@ida.dkInformation om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
Erhvervslivets bidrag sikrer at forskningsmål bliver indfriet1.4.2025 08:43:10 CEST | Pressemeddelelse
De private midler til forskning og udvikling er med til, at Danmark lever op til egne og europæiske målsætninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum