Coating kan reducere belægnings-problemer i spildevandsprocesser

En nyudviklet coating kan reducere udfordringen med aflejringer af fosfatet struvit i spildevandsprocesser. Coatingen, som er udviklet af Teknologisk Institut, forøger effektiviteten i spildevandsanlægget, samtidig med at den forlænger produktionsudstyrets levetid og minimerer behovet for service. Sidst men ikke mindst kan coatingen være med til forløse det gødningspotentiale, som struviten også har.
Fosfatet struvit udgør et velkendt problem inden for industrielle vandrensningsprocesser, hvor struvit bliver udfældet som krystaller, der sætter sig som aflejringer. Det er et problem, fordi disse aflejringer blokerer rør, ventiler og pumper, hvilket nedsætter effektiviteten i vandtransporten i spildevandsanlægget. Samtidig kræver det et stort arbejde – og dermed store omkostninger – at fjerne struvit-aflejringerne.
– Går rørene i stykker, eller bliver de blokeret, skal de renses. Rensningsprocessen kan blive dyr, eftersom struviten sidder virkelig godt fast. Derfor skal der ret krasse metoder i brug for at få struviten af, fortæller Jens Røberg Frandsen, forretningsleder ved Industriel Materialeteknologi.
Ødelagt udstyr og kemi i spildevandet
I dag findes der flere metoder til at fjerne struvit-aflejringer, men de er ikke ideelle. Man kan fx bruge hammer og mejsel, men metoden er et hårdt fysisk krævende arbejde, som samtidig øger risikoen for at ødelægge udstyret. En anden metode er at fjerne struviten på kemisk vis. Denne metode er heller ikke uden risiko, for kommer der kemi i spildevandet, skal vandet renses endnu en gang, hvilket forlænger rensningsprocessen.
Da struviten består fosfor, ammonium og magnesium, kan man alternativt fjerne struviten ved at tage fosforen ud tidligt i processen, men ikke alle rensningsanlæg er gearet til at håndtere denne proces – og desuden har fosforen et uudnyttet potentiale.
– Fosfor er et næringsstof, og det vil vi rigtig gerne bruge – også den fosfor, der findes i struvit. Kan vi udfælde fosforen i processen, har vi et stort gødningspotentiale og dermed en uudnyttet ressource, lyder det fra Jens Røberg Frandsen.
Økonomiske og miljømæssige gevinster ved coating
Her kommer coating ind i billedet: Coating er en belægning, som kan anvendes på en række metaller, og teknologien minimerer mængden af struvit-dannelsen på procesudstyret – og det er en gevinst i flere henseender.
– Gevinsten er selvfølgelig, at du slipper for at skille dit udstyr ad, og du sparer mandetimer, da udstyret ikke skal rengøres. Og så sparer du kemi, fordi der skal mindre kemi i spildevandet. De steder, hvor du så ønsker en kontrolleret struvit-dannelse, kan du minimere den vedhæftning, der vil være i overfladen, fortæller Jens Røberg Frandsen.
Netop den kontrollerede struvit-dannelse ved en coating-belægning er en stor besparelse på sigt.
– I dag importerer vi stort set alt fosfor fra mineraler og bjergarter, og det er ikke en uudtømmelig kilde. Man regner med, at der om 100 år ikke er mere let tilgængeligt fosfor i bjergarter. Derfor vil det blive dyrere at udvinde. Samtidig støder vi ind i et næringsproblem: At der simpelthen ikke er næring nok til landbrug og kødproduktion. Så ved at kunne genanvende den fosfor, vi alligevel har - og tilmed har problemer med - kan vi reducere importen af dyr fosfor udefra, slutter Jens Røberg Frandsen.
Nøgleord
Kontakter
Forretningsleder Jens Røberg Frandsen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1113, mail: jrf@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt initiativ baner vejen for mindre lattergasudledning i landbruget22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SmartField, et nyt 134-millioners innovationsinitiativ, åbner testfacilitet ved Hadsten 14. maj. SmartField skal sætte en ny global standard for mere præcise opgørelser af klimagassen lattergas ved at teste og dokumentere løsninger til at reducere landbrugets udledning. Målet er at nedbringe udledningen med op til 30 procent gennem omfattende målinger, innovative løsninger og nye opgørelsesmetoder.
21 millioner til elektrificering af cementproduktion skal reducere CO2-udledning4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle elektriske opvarmningsteknologier til cementindustrien, hvor målet er at reducere industriens CO2-udledning.
Dansk teknologi skal sikre vand til fremtidens industri3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19 millioner kroner skal i det ambitiøse fyrtårnsprojekt Vandternativet udvikle ny vandteknologi, der sikrer industrien brugbart vand uden at belaste grundvandsressourcerne.
Dansk elektronikbranche skal reducere ressourcespild gennem cirkulær produktion31.3.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning med op til 30 procent gennem nye cirkulære løsninger. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.
Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet28.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum